Tilbage i 1999 var det alt andet end populært at forudsige, at andelen af udlændinge i Danmark ville nå et foreløbigt højdepunkt i 2020.
Det gjorde nuværende professor emeritus i demografi, Poul Christian Matthiessen.
I en forsidehistorie, som Jyllands-Posten bragte i august 1999, lød hans spådom, at 13,7 procent af befolkningen i 2020 ville udgøres af indvandrere og efterkommere.
I en ny rapport påpeger Danmarks Statistik, at tallet pr. 1. januar 2017 er 12,9 procent. Det svarer til 741.572 personer, hvoraf de 476.727 er fra ikke-vestlige lande.
Dermed fik Poul Christian Matthiesen ret.
»Det er altid rart at få ret, men det er også lidt trist, når man har forudset en udvikling, som ganske få ville acceptere dengang. Men det er jo ofte vilkårene i demokratiet. Man må blive ved med at fremkomme med det, man synes er rigtigt,« siger han i dag, og erkender, at fremskrivningen selvfølgelig var behæftet med en vis uvished – men at det var sikkert, at vi ville opleve en stigning.
Dengang var modstanden til at tage og føle på. Han oplevede, at DRs daværende nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen beskyldte ham for at have talt på Dansk Folkepartis landsmøde og at den daværende flygtningeordfører for Radikale Venstre, Henrik Svane, kaldte ham ’hoven’, og heller ikke i ministerierne var man begejstret for Poul Christian Matthiessens forskning. Udlændinge var et betændt tema, og derfor skulle der helst ikke tales om det.
»Justitsministeriet satte sig imod, at vi fik oplysninger hos Danmarks Statistik. Det er helt imod demokratiets princip. Det skulle holdes skjult – der skulle ikke komme for meget frem. Da førte man befolkningen bag lyset – ganske enkelt.«
BT har foreholdt daværende departementschef i Justitsministeriet fra 1991 til 2001, Michael Lunn, sagen, men han udtaler sig af princip ikke om hans tid i ministeriet, oplyser han.
Tabubelagt område
Hvorfor var det så svært at arbejde med udlændinge dengang?
»Jeg blev mødt af en hel del modstand, fordi det stred mod hvad det, man gerne ville se, men jeg kunne jo selvfølgelig ønske, at man havde taget det lidt mere alvorligt,« siger han, der heller ikke mødte stor interesse blandt kollegerne.
»De var ikke særlig interesserede i området. Det var et tabuområde,« husker han, der i dag er 84 år og bogaktuel med selvbiografien 'Følg med tiden, ikke med strømmen'.
I dag glæder han sig over, at debatten om indvandring og migration er blevet mere ’realistisk’, som han formulerer det.
»For 20 år siden kunne man dårligt sige noget som helst om betænkeligheder ved indvandringen uden at blive stemplet som racist og alt muligt. Debatten er blevet mere rimelig i takt med, at udviklingen også har vist, at der er store udfordringer ved integrationen. Det kan man diskutere nu,« siger han og vender tilbage til en central pointe i sin forskning.
»Når man har en gruppe, hvis syn på samfund, demokrati, ytringsfrihed og ligestilling kolliderer med majoritetsbefolkningen, så giver det jo spændinger. Det har jeg prøvet at advare imod, for det mener jeg, man kunne have forudset det fra begyndelsen.«
Svært at spå om fremtiden
Selv om Poul Christian Matthiessen tilbage i 1995 føjede et 'emeritus' til sin professortitel i demografi ved Københavns Universitet, og dermed gik på pension, er han ikke færdig med at beskæftige sig med emnet. I sin selvbiografi bruger han 20 sider på udlændingetemaet, ligesom han stadig skriver kronikker i dagbladene.
»Det optager mig, fordi Danmark også i de kommende generationer vil være påvirket af det. Derfor forsker jeg stadig i det, og skriver kronikker, fordi jeg synes, det er vigtigt at give nogle oplysninger om, hvad det drejer sig om. Der er en hel del nyhedsmedier, der giver et skævvredet billede,« siger han og peger blandt andet på tv.
Og hvad så med fremtiden? Den er det op til Danmarks Statistik at spå om, lyder det fra Poul Christian Matthiessen.
»Det er faktisk meget svært at lave en ny fremskrivning. I øjeblikket har vi meget få, der kommer til Danmark, men hvordan, den fremtidige udvikling vil være, er meget uvist. Det hele afhænger meget af, hvad EU gør. For mig er der ingen tvivl om, at vandringspresset vil fortsætte. Vi har mobiltelefoner, og hver enkelt afrikaner er i dag meget mere bekendt med forholdene i Europa. Spørgsmålet bliver, hvor dybt EU griber ind i problemet,« siger han og kommer med sit bud på en løsning:
»Jeg synes, man skal gøre noget i Afrika og i Mellemøsten. Jeg synes, det er uretfærdigt, at det er de migranter, der har råd til det, som kommer herop, men hvad med alle de andre? Var det ikke bedre at sige, at vi målrettede støtten til nærområderne til Afrika?«
Ifølge Danmarks Statistik vil der i 2040 være 17,8 procent indvandrere og efterkommere i Danmark, mens andelen i 2060 vil stige til 20,4 procent. Det vil, viser befolkningsfremskrivningen, særligt være gruppen af efterkommere af indvandrere, der stiger.
