Torsdag aften blev det årlige Zulu Comedy Gala afholdt i Operaen i København, og Danmarks sjoveste mennesker var samlet for at hylde branchen. Traditionen tro skulle der uddeles priser til Årets Talent, og naturligvis også den prestigefyldte pris som Årets Komiker. De nominerede til prisen som Årets Komiker var i år Tobias Dybvad, Christian Fuhlendorff, Jacob Tingleff og Jan Gintberg.

Og det blev den nuværende 32-årige Christian Fuhlendorff, som høstede flest stemmer fra de danske comedyfans. Han var i år nomineret for sit radioprogram *Ghandi på P3', og for sit nye onemanshow 'For at gøre en kort historie lang'.

Læs også:

cc

Prisen kom dog noget bag på den ellers garvede komiker, der inden showet var sikker på, at en af hans kollegaer ville modtage prisen i stedet for ham selv.

»Jeg havde regnet med, at Dybvad ville vinde, for han er meget kendt hos Zulu-seerne. Mine fans er første - og andengangsforældre. De skal virkelig sparkes bagi for at huske, at de skal stemme« fortalte en munter Christian Fuhlendorff efterfølgende til TV2.

Læs også:

Årets Talent-pris gik i år til Jonas Mogensen, mens Zulu Comedy Galla i valgte at overrække en såkaldt ærespris, der gik til en af dansk komiks mest erfarne herrer, Casper Christensen, der snart er aktuel i den nye klovn film, 'Klovn Forever'.