Lærerstuderende er værre end skoleelever

Haarder vil have krisemøde om massivt pjæk

Et stort fravær blandt de lærerstuderende betyder dårligere uddannelse, advarer undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Flere uddannelsesledere og studerende på læreruddannelserne melder om et massivt fravær på studiet.

Her kæmpes på dårlige dage med både halvt og helt tomme klasselokaler, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

- Vi sidder gennemsnitligt fem-syv stykker til undervisningen. Vi var 30 til at begynde med, og nu er vi 16 på holdet, fortæller Sara Heeager, der er studerende på en af landets største læreruddannelsesinstitutioner, Blaagaard/KDAS i København.

Det er langt fra et enkeltstående tilfælde, erkender uddannelseschef på studiet Tove Hvid Persson. Andre store læreruddannelser har samme problem.

Hos Lærerstuderendes Landskreds er formand Line Hjarsø også enig i, at de studerendes fravær er et problem - ikke mindst for uddannelsens kvalitet.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) opfordrer uddannelseslederne til at sammenkalde de studerende til et krisemøde.

- Fraværet betyder, at de lærerstuderende får en dårligere uddannelse. Desuden er det meget dyre skattekroner, der smides ud af vinduet. Og det skal ikke tolereres, siger Bertel Haarder til Jyllands-Posten.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: