Gymnasium i Esbjerg fyrer pædofil lærer


Rybners Gymnasium i Esbjerg har i dag afskediget en mandlig lærer, der har tilstået ni tilfælde af blufærdighedskrænkelser af tre drenge.

Manden har i retten tilstået ni tilfælde af blufærdighedskrænkelse over for tre mindreårige drenge i et kirkekor.

Krænkelserne har fundet sted fra 2007 til 2011, og sagen var for retten i Herning i oktober sidste år.

Rybners rektor og direktør, Karsten Rieder, blev opmærksom på sagen i sidste uge, og efter at have talt med den pædofilitiltalte lærer så han ikke andre muligheder end at skride til afskedigelse.

- Jeg skal sikre, at vi har et gymnasium, hvor elever og forældre kan være trygge ved skolegangen. Derfor kan jeg ikke leve med at have en ansat, der har en tilståelsessag kørende og dermed en dom på vej, siger Karsten Rieder.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her