Gymnasierne i hovedstadsområdet har været nødt til at overbooke klasserne i år på grund af rekordmange elever. De forventer ikke at komme ned på klasseloftet på 28 elever.

Et rekordstort antal unge har i år søgt de almene gymnasier, og det har tvunget gymnasierektorerne til at planlægge med helt op til 32 elever pr. klasse, skriver Berlingske.

Dermed ser det ud til, at det klasseloft på maksimalt 28 elever pr. klasse, som den daværende SRSF-regering under heftig debat indførte sammen med Enhedslisten i 2012, bliver kraftigt udfordret.

Allan Kjær Andersen, der er rektor for Ørestad Gymnasium, siger direkte:

»Vi regner ikke med at komme ned på 28 elever pr. klasse, når elevtallet skal gøres op.«

Med 13.100 ansøgere til gymnasierne i regionen er der i år kommet flere ansøgere end ventet. Flere gymnasieskoler i København og Nordsjælland har derfor oprettet ekstra klasser for at få plads til de mange nye elever. Men de ekstra klasser kan ikke løse pladsproblemerne alene.

»Vi optager 29,8 i hver klasse, og det er langt flere, end vi kan nå ned på til september. Hvis vi havde overbooket med 29 elever, havde det formentlig passet. Nu må vi tage striden med Undervisningsministeriet og se, hvilken straf de vil give os. Vi kunne ikke se andre løsninger, for vi har ikke lokalerne, og der er kommet flere ansøgere, end prognoserne havde forudsagt,« siger Allan Kjær Andersen.

Det er ikke usædvanligt, at gymnasierne overbooker lidt, fordi der altid falder elever fra i løbet af sommeren, hvis de beslutter sig for at tage i 10. klasse, på sprogrejse eller lignende. Men det er usædvanligt, at gymnasierne overbooker så meget, som de har gjort i år. På Københavns Åbne Gymnasium planlægger rektor Anne-Birgitte Rasmussen, der også er formand for Danske Gymnasier, med 32 elever pr. klasse.

Hun mener, at firkantede regler og fortolkninger har gjort opgaven ekstra vanskelig for gymnasierne i hovedstaden. I de seneste to år har gymnasierne skullet optage de elever, der har kortest transporttid til gymnasiet - det såkaldte afstandskriterium - mens elevernes ønske om studieretning ikke har vejet så tungt, som det gjorde tidligere.

Men reglerne er for firkantede, lyder kritikken.

»Vi er godt klar over, at det bliver en udfordring at komme ned på 28 i klasserne. Det må vi gå i dialog med ministeriet om, når vi kommer så langt. Der er lagt en tolkning ned over afstandskriteriet, som er meget firkantet. Samme afstandsregler gælder for alle, der er ingen elastik, og man kan ikke modellere reglerne efter forskellige geografiske forhold,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Det er for eksempel en udfordring for elever, der bor i Dragør eller i andre geografiske »ender«, hvor der er langt til de nærmeste gymnasier.

Men hvis gymnasierne er nødt til at sprænge klasseloftet, giver det mere uro og større risiko for frafald, frygter Mathilde Vinther, der er formand for gymnasieeleverne i DGS.

»Det er dybt problematisk, at man begynder at bryde med klasseloftet. Vi tror, at overbookede klasser og frafald hænger sammen, fordi eleverne ikke får den opmærksomhed og den arbejdsro, de har brug for. I den nyeste trivselsundersøgelse for gymnasierne kan vi se, at der er kommet mere arbejdsro i gymnasiet siden 2010. Det vil vi helt klart tilskrive indførelsen af klasseloftet,« siger Mathilde Vinther.

Igen i år er Ørestad Gymnasium det mest søgte i Region Hovedstaden. Til sommer er det ti år siden, gymnasiet blev oprettet, og det har på nær enkelte år ligget som det mest søgte siden oprettelsen.