En travl hverdag med lektier, afleveringer og studiejob stresser mange gymnasieelever og studerende på landets universiteter. Hver femte elev på ungdomsuddannelserne føler sig stresset »det meste af tiden« ifølge de seneste tal fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, og hver fjerde af Dansk Magisterforenings studentermedlemmer har haft alvorlig stress på det seneste semester, viser en ny undersøgelse.

Gymnasieelever og studerende er bekymrede og efterlyser politisk handling.

- Politikerne skal lade være med at fokusere så meget på, at de studerende skal hurtigt igennem uddannelsessystemet og vælge rigtigt første gang, for det er det, der stresser de unge. De skal også passe på med at øge konkurrencen og karakterpresset med universiteternes høje adgangskrav, siger Malene Nyborg, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Den holdning deler formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Torben Holm.

- Man må gerne være presset i perioder, men man må tage det her alvorligt og sige, at vi selvfølgelig ikke skal blive syge af at studere. Jeg mangler i virkeligheden en anerkendelse af, at det godt kan være svært at være studerende i perioder, siger han.

Han foreslår en dialog mellem politikere, universiteter og studerende, for de politiske krav kombineret med de studerendes egne forventninger er med til at øge stressniveauet.

Stressekspert og tidligere formand for Center for Stress og Trivsel, Thomas Milsted, peger på de samme årsager til stressen og er især bekymret for, at den rammer helt unge gymnasieelever.

- Det er hamrende alvorligt og vildt bekymrende, at så mange unge oplever stress i hverdagen. Det er dem, der skal ud på arbejdsmarkedet efter deres studier, og hvis de brænder hurtigt ud, vil det skabe kæmpe menneskelige og økonomiske omkostninger for samfundet. Man bør simpelthen sætte ind over for stress meget tidligere, og det er noget, politikerne skal være opmærksomme på, siger han.

Thomas Milsted foreslår derfor, at politikerne griber hurtigere ind, da stress er et problem, der kun vokser sig større.

- Man skal fra politisk side have nogle realistiske ambitioner for, hvad de unge skal kunne. Adgangskravene på universiteterne er især en stressfaktor for de unge, og når man så endelig er i gang med en videregående uddannelse, er studiemiljøet tit ikke godt nok, siger han.

Socialdemokraternes forskningsordfører, Karen Brosbøl, har kendskab til problemet.

- Vi er meget opmærksomme på, at der er mange unge på uddannelserne, der er stressede. Kvaliteten af uddannelserne skal selvfølgelig være i orden, og man skal have en ordentlig tilknytning til studiet med flere undervisningstimer samt møde nogle engagerede undervisere. Det er universiteternes ansvar at sørge for det, men vi vil fra politisk side helt klart opfordre dem til at have øget fokus på stress, siger hun.