KØB PLUS!

Gymnasieelever er på Facebook i timerne

Facebook er både godt og skidt i gymnasiet. Skidt, fordi det forstyrrer. Godt, fordi eleverne bruger de sociale medier og IT i deres faglige arbejde og faktisk bliver dygtigere af det.

Kommer Brøndby over stregen, har kusinen fået ny kæreste, og hvem lægger hus til næste fest? Der er mange ting, en gymnasieelev skal tage stilling til, når Facebook kører på skærmen i timerne.

Men faktisk er de udskældte sociale medier også med til at gøre eleverne dygtigere, skriver Berlingske. Om aftenen er det nemlig ofte en matematikopgave eller en analyse i dansk, eleverne chatter om.

Det viser en ny national undersøgelse fra Aarhus Universitet om anvendelse af IT på landets ungdomsuddannelser. Undersøgelsen, der blandt andet bygger på svar fra knap 1.400 elever og 180 lærere, viser, at IT i gymnasiet er et tveægget sværd. Det virker forstyrrende, men det løfter også fagligheden og motiverer eleverne.

Syv ud af ti lærere oplever ofte eller nærmest hele tiden, at Facebook og computerspil gør eleverne ukoncentrerede i klasseundervisningen. Eleverne oplever det også som forstyrrende – dog ikke i samme grad som lærerne. 41 procent forstyrres i klasseundervisningen og 48 procent i gruppearbejde.

- Jeg tror, at mange gymnasieelevers store juleønske ville være mere selvdisciplin. De er meget ærlige og svarer, at det ødelægger koncentrationen, når de selv går på Facebook og spiller spil i timerne, men de kan ikke lade være, siger professor Helle Mathiasen fra Aarhus Universitet, der er projektleder for undersøgelsen, til Berlingske og fortsætter:

- Det forstyrrer også, når kammeraterne gør det, men det har mange elever strategier for. Nogle vælger simpelthen at sætte sig på forreste række, så der ikke er så mange computerskærme, de skal se forbi, når de skal se op på tavlen. De bliver draget af de andre elevers skærme.

Nogle gymnasier forsøger sig med spejle bag eleverne eller stiller bordene, så eleverne sidder med ryggen til læreren, så læreren bedre kan følge med i elevernes skærmaktiviteter, oplyser Helle Mathiasen.

- Det er latterligt, mener gymnasierektorernes formand, Jens Boe Nielsen, der efterlyser, at lærerne i højere grad træder i karakter.

- Selvfølgelig skal eleverne være koncentrerede og have selvdisciplin. Men det har de åbenbart ikke. Så må lærerne sige til eleverne, hvornår låget skal være klappet i og slået op. Det er læreren, der skal afgøre, hvornår det er relevant at bruge computeren. Der er desværre stadig for mange lærere, der ikke bryder sig om at påtage sig den rolle. Men det er de nødt til, siger Jens Boe Nielsen til Berlingske.

Formanden for gymnasielærerne, Gorm Leschly, mener ikke, at det er helt så enkelt.

- Det er ikke fremtiden at lukke computeren. Vi skal i højere grad bruge Facebook og andre sociale medier til at skabe stor variation i undervisningen. Hvis vi gør det på den rigtige måde, får vi også aktiveret nogle af de elever, der normalt ikke siger noget i timerne, siger Gorm Leschly til Berlingske og fortsætter:

- Jeg har for eksempel set en fysiklærer bruge Facebook til optagelser af forsøg, hvorefter elever og lærere diskuterer forsøget. Det aktiverer langt flere elever end en diskussion på klassen.

Undersøgelsen viser nemlig også, at IT, herunder sociale medier som Facebook, styrker elevernes læring. Nogle gange styrer læreren det, andre gange styrer eleverne det selv. To ud af tre elever svarer således, at de ofte eller altid kan bruge IT til at kommunikere med de andre elever om skolearbejdet i deres fritid.

- Det er rent faktisk faglige diskussioner, der foregår i de facebookgrupper. De hjælper hinanden og har aldrig kunnet gøre det så effektivt som nu, hvor alle er på Facebook 24/7. Det individuelle arbejde ændrer karakter og bliver selvorganiseret gruppearbejde, og det er effektivt, siger Helle Mathiasen og uddyber:

- De dygtige bliver dygtigere, fordi de skal formidle deres viden, og de mindre dygtige lærer også noget, for de skal forklare, hvad det er, de ikke kan forstå. Det handler ikke om at skrive mellemregninger og facit af. Det har elever alle dage kunnet gøre, hvis det var det, de ønskede.

For gymnasierne er den store udfordring nu at udvikle de positive virkninger af den ny teknologi og begrænse de negative.