Det kan være svært at føre bevis for, at et overfald er sket på grund af offerets seksualitet. Det er den såkaldte Gustav-sag et eksempel på.

Den homoseksuelle tv-personlighed Gustav Salinas blev i oktober 2013 overfaldet, da han var i byen med sin veninde Lisa Lents. Under overfaldet fik han en flaske i baghovedet og blev kaldt ‘bøsserøv’. Derfor mente anklageren, at der var tale om en hadforbrydelse, der giver strafskærpelse efter straffelovens paragraffer. Men dommeren mente ikke, at der var belæg for, at der var tale om en hadforbrydelse.

- Vi har ikke fundet bevis for, at motivet var Gustav Salinas’ homoseksualitet, sagde dommeren, der dog idømte gerningsmanden 60 dages ubetinget fængsel.

’Det er Gustavs job’

Inden da havde den 24-årige gerningsmands forsvarsadvokat Lise Holten i sin procedure sagt:

- Det er Gustavs job at være kendt bøsse. Hvis man bliver sur på ham, kalder man ham bøsse. Det svarer til, at jeg bliver passet op af nogen, der vil diskutere en sag. Når jeg siger, at de må vende tilbage i åbningstiden, råber de advokatsnob, men det betyder ikke, at de hader alle advokater, men bare at de er sure på mig.

’Vi får bank i nattelivet’

Nogle får bank i nattelivet. Nogle ‘nøjes’ med at få øl eller slush ice kastet efter sig. Nogle må lægge ører til tilråb som f.eks. ‘homosvin’. Og andre bliver chikaneret på deres bopæl eller arbejdsplads.

Overgrebene mod homoseksuelle i Danmark er ‘mange’, nogle af dem er af meget grov karakter, men ‘desværre er der et mørketal’, som betyder, at omfanget af hadforbrydelser mod homoseksuelle ikke er kendt.

Det fortæller forpersonen for Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT, Søren Laursen:

- Vi hører i foreningen mest om de episoder, hvor det er gået rigtig galt. Altså når folk har været udsat for vold. Men selv om vi anbefaler, at det bliver anmeldt, så sker det langtfra altid. Desværre. Nogle gange orker folk ikke at gøre det, andre gange ønsker folk ikke, at det kommer frem, hvor de har været på tidspunktet for overfaldet. Samtidig kan der opstå tvivl om, hvad den enkelte får ud af at gå videre med det og anmelde det, siger han til BT.

Den psykiske grundvold

Men det virker dumt ikke at anmelde det?

- Det kan du sige, men for den enkelte er det en afvejning af, hvad der kommer ud af det. Hvis der kun falder en symbolsk straf, eller sagen falder på, at der ikke kan føres bevis for det, så kan jeg godt forstå, at man ikke anmelder det. Man risikerer at bruge et år på det og derfor ikke kan lægge det bag sig. Det er ikke for sjov. Det påvirker en i den psykiske grundvold. Nogle fortryder, fordi de ikke føler, at de har fået noget ud af at gøre en sag ud af det. Og det betyder, at vi får mørketal.

Hvad er baggrunden for overfaldene?

- De fleste sager, vi hører om, er fra nattelivet, hvor hænderne sidder mere løst på folk, når de har drukket. Men der er også eksempler på, at gerningsmænd venter ude foran barer, hvor homoseksuelle kommer, eller som den aktuelle sag fra Mariager, hvor folk er blevet chikaneret i deres eget hjem, siger Søren Laursen.