Igen i år er det lykkedes modekæden H&M at få kunder til at ligge i kø flere dage efter tøj af en kendt gæstedesigner. Og Balmain-kollektionen har også trukket de unge mænd af huse.
Torsdag morgen klokken ni åbnede en række H&M-butikker dørene for at lukke kunder ind i små hold til at købe tøj, som de har ligget i kø efter i flere dage. Balmain-designer Olivier Rousteing har skabt en H&M-kollektion, der sælges i begrænset antal, og som er designet af et navn, man ellers forbinder med haute cauture og kendisser med dyr smag.
Det nummer har H&M lavet mange gange siden 2004, hvor den svenske tøjkæde lancerede sin første »gæstedesigner-kollektion«, der havde Karl Lagerfeld som trækplaster. Og det virker næsten hver gang.
Men som noget nyt lægger drengene og de unge mænd sig nu også i kø efter modetøj.
»Vi ser jo i stigende grad, at det med at skulle se godt ud også er noget, der gælder mænd. Det er vel en slags ligestilling, når mænd også bliver bedømt på deres udseende, sådan som kvinder altid er blevet det,« siger kønsforsker Karen Sjørup, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.
Foran butikken H&M Man i Købmagergade, der kun sælger tøj til mænd, lagde de første håbefulde unge mænd sig i kø for to dage siden.
»Mine forældre ved godt, jeg ikke er i skole. Det er også dem, jeg har pengene fra. De støtter op om mig«, siger Gustav på 16, der går i 1g på Øregaard gymnasium. Gustav har 25.000 kroner med, som han har fået fra sine forældre til at købe tøj for i dag. Han har ligget i kø siden tirsdag eftermiddag efter skoletid, hvor han og kammeraterne tog et telt med ind på Strøget og lagde sig til at vente på, at dørene blev åbnet torsdag morgen klokken 9.
Klokken 10 blev der åbnet for online-salget af Balmain-kollektionen, hvilket ikke helt uventet førte til, at H&M-sitet var utilgængeligt for nye besøgende i en times tid på grund af trafikpresset.
I flagskibsbutikken på Amagertorv var der kun en lille håndfuld kvinder blandt de 40 kunder, der havde overnattet foran butikken for at være de allerførste, der blev lukket ind i butikken, hvor de inden næste hold havde 15 minutter til at vælge højst 1 stk af hver slags tøj i kollektionen.
»Vi ser, at der kommer endnu flere modebutikker til mænd og flere modebrands til mænd. Hvor det tidligere har været meget stereotypt, hvad mænd kunne få af tøj, så ser vi nu designere, der laver farverigt og mere personligt tøj til mændene også,« siger Karen Sjørup.
H&M har udgivet sine gæstedesigner-kollektioner siden 2004, da det var Karl Lagerfeld, der fik folk til at lægge sig i kø foran butikkerne. Og dengang var »folk« overvejende kvinder. Nu er mændene så for alvor kommet med. Det er svært at sige, om det skyldes en udvikling i de unge mænds forbrug af modetøj, eller om mandekønnet er særligt tiltrukket af Olivier Rousteing, der blev chefdesigner for af det hæderkronede gamle modehus i 2011 som kun 24-årig. Siden da er flere mænd begyndt at købe Balmain. Op mod 40 procent af Balmain-kunderne er nu mænd, siger Rousteing. hvis tøj kan ses på mandlige kendisser som Kanye West og fodboldguden Zlatan.
»Vi har jo set tøjet på nogen, som vi ser op til,« forklarer Gustav.
»Men vi ligger altså ikke i kø for hvad som helst,« understreger klassekammeraten Victor på 17, der fik sit første par Balmain-bukser af sine forældre, da han gik i ottende klasse. Viktor har taget pels på for at holde varmen i køen, og han ser ligesom de fleste andre drenge og unge mænd i køen superskarpe ud.
»Det er blevet mere legitimt for mænd at gå op i udseendet og se moderigtige ud. Det kan ligefrem blive en konstituterende del af de unge mænds identitet, hvordan de ser ud«, siger kønsforsker Kenneth Reinicke, lektor og Ph.D. på Roskilde Universitet
»Der er både potentialer og faldgruber i, at mændene nu også køber modetøj. Der er noget frisættende i, at mænd også kan udtrykke deres personlighed gennem deres udseende. At en mand ikke kun skal være sin arbejde, sin karriere - og i nyere tid sit faderskab og sine sportspræstationer. Men det kan også kamme over. Vi ser tendenser til, at drenge nu også får spiseforstyrrelser, som hidtil hovedsagligt har ramt piger,« siger Kenneth Reinicke, som dog understreger, at der stadig er »syv verdener til forskel« på drengenes og pigernes situation.
»At drengene også ligger i kø efter modetøj siger måske noget om den tilnærmelse, vi ser mellem kønnene, når det gælder betydningen af det ydre og det æstetiske. Det konstante blik på deres kroppe og deres beklædning, som kvinderne kender, det ser vi nu også hos mændene. Det kan sagtens være et positivt tilvalg for både drenge og piger at gå højt op i udseende og modetøj, men de unge fyre kan lettere vælge det fra. Drengene kan kan i dag i højere grad lege med deres udseende, men de kan også lade være. Det er sværere for pigerne at undslippe seksualiseringen og kravene til at se godt ud,« siger Kenneth Reinicke.
