Forskere fra Aarhus Universitet har som de første i verden udviklet genmodificerede grise, der kan hjælpe forskerne til at forstå, hvordan man diagnosticerer åreforkalkning i tide.
Verdens første særlige minigrise skal nu hjælpe lægerne til at finde en bedre behandling af åreforkalkning hos mennesker.
Forskere fra Aarhus Universitet har brugt stumper af gener fra nogle akvariefisk og overført dem til grise. Stumperne gør, at grisene kan få åreforkalkning, nøjagtig som mennesker kan.
- Åreforkalkning er for forskere et paradoks, for vi ved utrolig meget om, hvorfor sygdommen opstår, den udvikler sig meget langsomt, og vi har en forebyggende behandling, der virker godt, hvis den bliver givet i tide. Alligevel er sygdommen stadigvæk en af de hyppigste dødsårsager verden over, fortæller Jacob Fog Bentzon, læge og lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, til videnskab.dk.
Ved hjælp af den genmodificerede gris håber forskerne, at de kan være med til at nedbryde paradokset og omsætte noget af den viden, der findes, til effektiv diagnostik og behandling.
Forskerholdet har gennem fem år arbejdet med at udvikle en genmodificeret minigris, som får høj kolesterol og udvikler åreforkalkning. Ved at fodre grisene med ekstra fedtholdigt foder det første år af deres liv udvikler grisene åreforkalkning, der i høj grad ligner menneskers.
Hidtil har forskere hovedsageligt undersøgt åreforkalkning i genmodificerede mus. Men gnaverne er simpelthen for små til at udvikle en række af de metoder, der for alvor er brug for til undersøgelse og behandling af mennesker.
- Nu har vi den første genmodificerede gris med åreforkalkning. Den kan bruges til at afprøve lægemidler, medicinsk udstyr som stents og balloner til udvidelse af karrene efter blodpropper, diagnostiske metoder med scannere og meget mere. Sådan nogle teknikker har vi ikke haft mulighed for at arbejde med før, siger Jacob Fog Bentzon til videnskab.dk.
Åreforkalkning er en af de største dræbere i den vestlige verden, og i Danmark døde godt 14.000 personer i 2010 af en hjertekarsygdom, som i langt de fleste tilfælde skyldes netop åreforkalkning.
De danske forskeres opdagelse er netop publiceret i det ansete tidskrift Science Translational Medicine.
