Mathilde Gersbys søn tog i går en gribende afsked med sin mor, den tidligere barnestjerne – kendt som Hulu-bulu-Lotte – der blev 37 år.
Med små skridt træder han langsomt frem. Han tøver et øjeblik, og rækker så hånden ud lægger den på sin mors kiste. Ordene bliver kvalt i den kolde septembervind, som køler drengens blegrøde kinder. Men han står fastlåst med hånden på kisten. Sådan tager 11-årige Hjalte en stille afsked sin mor, den tidligere barnestjerne Mathilde Gersby, der 16. september døde, 37 år gammel. Dernæst vender han sig om og omfavner sin far.
Nogle timer efter den gribende afsked med Mathilde Gersby siger drengens far og skuespillerens enkemand Søren Kristensen til BT:
»Hjalte har det godt, selvom han er ked af det. Han klarer det simpelthen så fint, og jeg kunne ikke ønske mig noget bedre i hele livet af Mathilde, hun har givet mig så stor en guldklump, som kan minde mig om hende hver eneste dag,« siger han.
I går blev Mathilde Gersby bisat fra Gladsaxe Kirke lidt udenfor København, hvor mere end 300 venner og familiemedlemmer var kommet for at sige farvel til den tidligere skuespiller på en vindblæst og grå septemberdag.
Hjertevarm afsked
»ELSKEDE MATHILDE« stod der skrevet med sort sprittusch hen over kisten. Og elsket, det var Mathilde Gersby, der blev landskendt, som den lille pige med de krøllede, røde lokker, de mange fregner og den voksende navle, der kunne gøre hende usynlig i DRs børneserie ’Da Lotte blev usynlig’ fra 1988. Og ikke mindst for den folkekære kendingsmelodi ’Hulu-bulu – Lotte, hvor er du henne?’
I kirken blev det kendte digt ’Blinkende Lygter’ af Tove Ditlevsen fremført med piano og vokal af Pouya Goran og Mathilde Gersbys kusine og hjerteveninde Persille Ingerslev. Og da stroferne var tonet ud, blev kisten båret ud af Mathilde Gersbys mand Søren, bror Marius og sønnen Hjalte samt flere familiemedlemmer. I små klynger fulgte gæsterne efter. Med røde øjne, snøft og servietter mellem fingrene lagde de en efter en deres hånd på kisten. Vinden fik de svajende trækroner ved Gladsaxe Kirke til at vinke farvel, og kirkeklokkerne brød stilheden – den sagte sorg blev til afsked, mens rustvognen kørte kisten med Mathilde Gersby væk.
Hendes nærmeste familie fik opfyldt alle Mathilde Gersbys ønsker til bisættelsen og er utroligt glade for den hjertevarme, de har oplevet op til denne dag.
»Hun ønskede, at vi skulle glædes og gå videre ud i verden med den glæde, selvom vi savner hende. Det har været en utrolig smuk dag, hvor vi har kunnet imødekomme alle Mathildes ønsker,« siger Søren Kristensen, der sammen med Mathilde har sønnen Hjalte, der måtte tage afsked med sin mor i går.
En uhelbredelig sygdom
»Jeg har kendt Mathilde i 15 år og fra første aften, jeg kyssede hende, vidste jeg, at hun havde sygdommen. Og selvom den har forsøgt at sløre vores kærlighed, så har den altså ikke haft held til det,« fortæller Søren Kristensen.
For i alle sine 37 år kæmpede Mathilde Gersby en konstant kamp mod den medfødte og uhelbredelige lungesygdom cystisk fibrose. En sygdom, der langsomt klemmer luften ud af hendes lunger og med tiden gør dem hårde som sten. Det var en kamp, Mathilde Gersby vidste, hun ikke ville vinde, trods en stædig modstand, der blandt andet resulterede i to lungetransplantationer, som begge endte med at forlænge hendes liv. Hun var aktiv i debatten om aktiv dødshjælp, og efter hendes eget ønske blev der ved bisættelsen samlet ind til Landsforeningen til bekæmpelse af cystisk Fibrose, Lungeforeningen og Flemming Schollaarts frivillige arbejde med at hjælpe folk til en værdig død i Schweiz.
En kamp, som Søren Kristensen vil kæmpe videre.
»Mathilde har tændt fyr og flamme i mig for at kæmpe videre for aktiv dødshjælp i Danmark,« siger han.
