Har du oplevet en lignende episode? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Grethe Schaldemose slog hovedet og brækkede ryggen to steder, da hun sad fast i et sæt togdøre
»Lige da jeg kom ind, lukkede døren i, så mit venstre ben sad i klemme. Så faldt jeg - bum - ned til højre og knaldede hovedet ind i sidevæggen, før jeg ramte gulvet.«
For 89-årige Grethe Schaldemose er der et liv før og efter ulykken i et S-tog 6. maj 2015. Nu står hun på Bernstorffsvej Station nord for København og fortæller om den forårsdag, hvor hun mistede sit - ifølge hendes læge - enestående helbred.
To brud på rygsøjlen og et slag i hovedet har sat hende langt tilbage.
Hvor hun før dagligt dyrkede gymnastik, mistede hun ved ulykken en betydelig del af sin førlighed og balance.
DSB har anerkendt at være erstatningsansvarlig for Grethe Schaldemoses skader og har skønnet sygeperioden til at være 56 dage med svie og smerte, som DSB har tilbudt godtgørelse for, samt for varige mén.
Men DSB vil ikke anerkende, at den genoptræning, som Schaldemoses læge sendte hende til ' som en direkte følge af ulykken', har nogen sammenhæng med faldet i S-toget.
Derfor vil DSB ikke betale for svie og smerte under behandlingen.
Fik foden kørt af
I de seneste år har der været en række alvorlige ulykker, efter at passagerer har siddet i klemme i togdøre.
I oktober sidste år fik en mand kørt sin fod af, da hans sko sad fast i togdørenes klaptrin, hvorefter han røg ned under toget. I februar sidste år sad en kvindes pelsfrakke fast mellem dørene, hvorefter hun blev trukket med toget og landede mellem skinnerne og perronkanten.
Hun fik hjernerystelse og voldsomme slag mod kroppen. Og i februar 2013 blev en pige slæbt efter et tog, da hendes håndled sad i klemme i dørene. Hun fik varige mén.
De tre ulykker er blevet udførligt undersøgt af Havarikommissionen, der er statens sikkerhedsvagthund.
Undersøgelsen fra den sidste episode, der blev afsluttet 29. december 2016, kritiserede DSB for ikke at have tilstrækkelig sikring mod, at toget satte i gang med en passager i klemme.
På baggrund af episoden anbefalede Havarikommissionen, at Trafikstyrelsen undersøgte sikkerheden ved afgange med IC3-tog, der kun er betjent af én togfører.
Ulykke blev ikke undersøgt Mens de tre andre ulykker skete ved to IC3-tog og et kystbanetog, er Grethe Schaldemoses ulykke den første og hidtil ubeskrevne større ulykke med døre i et S-tog. Hvad der præcis gik galt ved ulykken, er aldrig blevet undersøgt til bunds.
Havarikommissionen blev aldrig tilkaldt. Hvis kommissionen var blevet informeret om, at der var sket en alvorlig ulykke, ville kommissionen bede DSB om oplysninger i form af videoovervågning for at vurdere, om de skulle gå ind i sagen, oplyser Havarikommissionen til BT.
Men siden Grethe Schaldemose først tre uger efter ulykken kontakter DSB, er vigtig viden om episoden gået tabt, forklarer DSB.
»Videoovervågningen er desværre blevet overskrevet, fordi vi skal leve op til regler om persondata.
Men vi har været i kontakt med den pågældende lokomotivfører, der ikke har kunnet registrere noget usædvanligt i forbindelse med sagen,« siger Aske Wieth-Knudsen, chef for forretningsudvikling hos DSB.
Ved ulykken tilkaldte Grethe Schaldemose hverken togets fører eller ambulancehjælp. Hun var i chok og lagde ikke engang mærke til smerter, selv om hendes rygsøjle var brækket to steder, fortæller hun.
»Jeg kunne ikke røre mig, og jeg var virkelig bange. Men så kom tre unge mænd løbende og skyndte sig at få mig fri af dørene og rejste mig op,« siger Grethe Schaldemose, der fik hjælp til at gå over i et andet tog for at tage hjem.
Fra Bernstoffsvej Station gik hun de omkring 300 meter til sin lejlighed, og det var først, da hun satte sig i sin lænestol, at chokket begyndte at aftage - og smerterne satte ind.
Hun kunne mærke, at der var noget helt galt. Senere blev hun diagnosticeret med to brud på rygsøjlen. Med de voldsomme smerter indtog hun efterfølgende et hav af smertestillende piller og fik at vide, hun skulle holde sig i ro.
Fire måneder senere, i september sidste år, havde Grethe Schaldemose stadig smerter i ryggen, når hun for eksempel skulle løfte ting. Og hendes balance var blevet så dårlig, at hun skulle koncentrere sig og fokusere på jorden foran sig for ikke at falde. Et skridt ad gangen.
Hendes læge - der har vurderet, at Schaldemoses helbred før ulykken var lige så godt som hos en 10-15 år yngre person - sendte hende til genoptræning for at øge muskelstyrke og balanceevne. Styrketræningen viste resultater, men balancen svigter stadig.
»Hele mit energiske liv er totalt afsluttet. Jeg kan ikke gå på gaden, uden at jeg hele tiden frygter at falde«, siger Grethe Schaldemose.
Tidligere togulykker med togdøre:
