Stormen Gorm, som passerede Danmark søndag aften, skaber fortsat problemer for Banedanmark. Banedanmark oplevede i løbet af aftenen masser af væltede træer, som forstyrrede trafikken, og mandag morgen er der fortsat forsinkelser på Grenaabanen og Kystbanen, oplyser trafikdirektør i Banedanmark, Peter Svendsen.

På Kystbanen vil der mellem Niva og Helsingør blive indsat togbusser.

»Man skal tage hjemmefra i god tid, og især hvis man kommer nord fra Nivå, for der bliver man nødt til at tage en bus til Nivå, hvor toget til København kører fra,« siger trafikdirektøren.

Det er væltede træer, som er årsag til forsinkelserne, og som tager en anelse længere tid at fjerne end først antaget.

S-togstrafikken blev søndag aften indstillet, men kører normalt igen mandag morgen.

BNB