I Aalborg Zoo har man i øjeblikket et giraf-dilemma, der ligner det, som endte med en aflivning af giraffen Marius i København Zoo.
For et år siden gik hele verden amok, da København Zoo aflivede giraffen Marius, fordi det ikke var mulig at finde et nyt hjem til ham i en anden zoologisk have, og han ikke kunne blive i haven, fordi der ville være risiko for indavl.
Nu er det Aalborg Zoo, der står i et giraf-dilemma.
Girafkalven med det sydafrikanske navn Koyo, der betyder 'Drengen der ikke bliver glemt', skal have et nyt sted at bo. Lykkedes det ikke at finde et nyt hjem, kan det risikere at ende med en aflivning.
Læs også:
Aalborg Zoo kan ikke beholde Koyo, da de så vil risikere indavl, når han bliver kønsmoden. Hans mor går nemlig i flokken, og han er også beslægtet med de andre giraffer i Aalborg Zoo gennem faderen, forklarer zoolog i Aalborg Zoo Jens Sigsgaard.
Derfor skal Aalborg Zoo altså forsøge at finde et nyt sted til Koyo, men det kan godt blive svært.
Læs også:
Koyo er af underarten rothschild, som der kun findes omtrent 1000 af i hele verden. I Aalborg Zoo har man avlet denne underart i mange år og har bidraget med hele 87 kalve til populationen. Derfor er Koyos gener repræsenteret mange steder, og der vil være mange flokke, hvor risikoen for indavl vil være stor.
Ifølge Jens Sigsgaard er der dog alligevel gode chancer for, at Koyo kan få et nyt sted at bo, så hans liv ikke ender, som det var tilfældet med giraffen Marius fra København zoologiske have.
Læs også:
Årsagen er netop, at Koyo er en rothschild-giraf modsat Marius, der var en reticulata-giraf også kendt som net-giraf.
I det Europæiske avlssamarbejde er der 363 rothschild-giraffer mod kun 130 net-giraffer, så der er flere flokke og dermed større chancer, forklarer Jens Sigsgaard:
»Men der er selvfølgelig også flere hanner, der skal konkurrere om pladserne. I sidste ende handler det om at være en god, sund giraf med de rette gener på det rette tidspunkt.«
Læs også:
Nogle zoologiske haver har dog rene han-grupper netop for at kunne 'opbevare' hanner, indtil de er gamle nok til avl og så kan indgå i en flok, forklarer Jens Sigsgaard.
»Vi håber han kan indgå i sådan en han-gruppe og få lov til at vokse sig stor, så han senere kan blive en del af en flok, hvor han kan være med til at avle, når han bliver kønsmoden,« forklarer Jens Sigsgaard.
Læs også:
Men skulle der ikke være plads til Koyo, så kan det altså ende med en aflivning.
»I og med at der er overskud af dyr og underskud af plads, så er risikoen der altid. Vores hovedopgave er at bevare arten, ikke individet. Hans gener skal passe ind det nye sted, og det er afgørende. Men så lang tid der er en chance, så prøver vi selvfølgelig at finde et nyt hjem til ham,« siger Jens Sigsgaard.
