Må opgive operationer - 50 patienter afvist

Gentofte Hospital oversvømmet

sygehus

arkivfoto (Foto: flemming krogh) Se stort billede

Gentofte Hospital aflyser vigtige operationer på grund af en oversvømmet sterilcentral. 50 patienter er indtil videre blevet afvist.

Gentofte Hospital dropper vigtige operationer, fordi deres nybyggede sterilcentral er blevet oversvømmet. Flere end 50 patienter har indtil videre fået aflyst deres operationer, erfarer DR København.

Oversvømmelsen har ramt sterilcentralen, hvor meget af hospitalets operationsudstyr opbevares og renses.

Af sikkerhedsmæssige årsager bliver hospitalet nødt til at aflyse de mere end 50 planlagte operationer.

- Hverken i går eller i dag har vi kunnet operere de patienter, som vi havde planlagt. Vi har taget alle de forholdsregler, vi kunne, for at sikre, at vi ikke bruger udstyr, som ikke er i orden, siger oversygeplejerske, Karin Engell til DR København.

Det er dog ikke alle operationer, der bliver aflyst.

- Vi kan stadig opretholde vores akutberedskab, fordi vi har et stående beredskab til akut kirurgi på operationsgangene, og det akutte beredskab har ikke været berørt, siger Karin Engell til DR København.

Gentofte Hospital håber på at være på fuld kapacitet igen i løbet af ugen.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: