Galmonds russiske roulette

Sådan skabte han milliongælden

1. Den danske advokat Jeffrey Peter Galmond indleder i begyndelsen af halvfemserne et samarbejde med direktøren for det russiske mobiltelefonselskab Peterstar Leonid Reiman.

2. I midten af halvfemserne køber Galmond gennem IPOC Gruppen (en gruppe selskaber med hjemsted på Bermuda) en aktiepost på 30 procent i det russiske mobiltelefoniselskab, Megafon.

3. I 1999 udnævnes Leonid Reiman til it-og teleminister af ministerpræsident Vladimir Putin og er dermed politisk ansvarlig for statslige aftaler med teleselskaber.

4. I 2006 afslører en voldgiftsret i Zürich, at Leonid Reiman er den virkelige ejer af IPOC-gruppens aktiepost i Megafon. Den danske advokat har således kun været stråmand.

5. I 2011 tiltaler den tyske anklagemyndigheder Galmond for at have hjulpet Reiman med at hvidvaske 150 millioner dollar. Også fire medarbejdere i den tyske storbank Commerz-bank tiltales for at have holdt skjult, at Reiman var den virkelige ejer og godkendt hvidvaskningen.

6. I 2011 sender Skat et krav på 191 millioner kroner til Galmond, fordi han har selvangivet, at han er ejer af aktieposten. I stedet mener Skat også, at den russiske minister er den sande ejer og har udbetalt danskeren et kæmpe skattepligtigt honorar.

7. I april 2012 falder sagen fra hinanden, da den tyske domstol i Frankfurt ikke vil godkende anklageskriftet. Heller ikke de russiske myndigheder vil forfølge sagen, da ulovlighederne ikke er sket i Rusland.

8. Skat fastholder dog, at russeren ejer Galmonds aktier og derfor fastholdes kravet.

9. Galmond er rejst til Schweiz og har et år efter, at kravet fra Skat blev stillet, endnu ikke betalt. Han vil nu afprøve sagen ved Landsskatteretten.

Der er afsagt pressenævnskendelse om BTs artikler om Jeffrey Peter Galmond.

Læs også: