Hvorfor har Finansministeriet beordret statslige institutioner til at tælle deres flagstænger? Hvad skal undersøgelsen bruges til? Står Dansk Folkeparti bag ideen? Er Danmarks første flaglov på vej i det skjulte? Flagstangsspørgsmålene hober sig op – men svarene er indhyllet i tågeslør.

Et tågeslør har lagt sig over en speget sag i den danske centraladministration.

Finansministeriet vil ikke oplyse, hvorfor man har bedt alt fra uddannelsesinstitutioner, til forsvaret og tusindvis af kirker at tælle alle de flagstænger, som Dannebrog blafrer fra på statens bygninger under årets 17 officielle flagdage.

Sidste frist for indberetningen var mandag 11. januar. Den kortfattede begrundelse for stangtællingen lyder, »at undersøge statens praksis for flagning«.

Hvorfor? Hvor mange? Hvad det skal bruges til? Hvad er grunden til stangtællingen?

Svaret fra kommunikationschef i Finansministeriet Heidi Birgitte Nielsen er kort: »Ingen kommentarer«.

Den første betingede refleks fra Berlingskes undrende reporter er: Det er Dansk Folkeparti, der i national begejstring over Danmark som et af verdens mest flagende nationer, har bedt Finansministeriet udføre stangtællingen. At flagregler hører under Justitsministeriet har de måske overset.

Spørgsmålet får partiets pressechef, Søren Søndergaard, til tjept at svare på SMS: »Nej, det er ikke noget, DF har bedt om. Men det kunne vi godt have fundet på.«

På Københavns Universitet henviser man småskræmt til Finansministeriet for svar på den aparte tælling af flagstænger. I Justitsministeriet undres man og vil vende tilbage. Det sker ikke. I Kirkeministeriet, der deler bygning med Undervisningsministeriet i Frederiksholms Kanal, kan pressemedarbejderen oplyse, at de inden deadline mandag fik optalt deres flagstænger. Det drejer sig om én.

En time efter sender medarbejderen en korrektion. Man har opdaget, at ministeriet også administrerer Mindelunden i Ryparken. »Her forefindes ved nærmere eftertanke også en flagstang,« som medarbejderen skriver. Heller ikke han er blevet orienteret om baggrunden for at skulle tælle ministeriets flagstænger.

»Det mest åndssvage, jeg har hørt i år«

I Værnsfælles Forsvarskommando, som har adskillige flagstænger til deres rådighed, har vagthavende presseofficer, Henrik Mortensen, kun hørt om henvendelsen fra Finansministeriet.

Henrik Mortensen har ikke været ude at tælle, »måske har andre givet ministeriet svar«. Med et hørligt smil på læben konstaterer han: »Men det lyder som en god ting at bruge ressourcer på.«

Senere tirsdag videregiver en anonym medarbejder i Finansministeriet en oplysning, der kunne være passende for oraklet i Delfi: »Det kan være, det er noget, der skal bruges til at finde ud af, om noget andet er realistisk.«

Kryptisk og ingen uddybning, men det nærmeste Berlingske kommer en opklaring inden frokost.

End ikke kulturhistoriker Inge Adriansen, tidligere museumsinspektør på Museum Sønderjylland og forfatter til »Nationale symboler i det danske rige«, har et bud på, hvad Finansministeriet kan have gang i. En optælling af flagstænger er aldrig er set før, siger hun. Desuden har Danmark ikke en flaglov.

At Finansministeriets krav om flagstangtælling skulle være første skridt til at liste en sådan lov igennem, uvist af hvilken grund, har Inge Adriansen ikke fantasi til at forestille sig.

»Det lyder absurd for mig. Dansk flagning fungerer udmærket uden en flaglov. Jeg tror, man har andre væsentlige ting at beskæftige sig med. Det lyder som en DJØF-idé,« siger hun.

Folketingsmedlem Henrik Dahl fra Liberal Alliance har til DR-regionalstationen Trekanten denne kommentar til, at flagstængerne skal tælles i mandtal:

»Det er det mest åndssvage, jeg har hørt i år. Men nu er året jo heller ikke så gammelt. Men jeg tror, at når vi kommer til den 31. december, så er det stadig en kandidat til det mest åndssvage stykke bureaukrati,« siger Henrik Dahl til DR.