KØB PLUS!

Gældsfælden klapper: Flere danskere bliver registreret i RKI

Næsten en kvart million danskere er nu registreret i RKI. Mange af os har så store faste udgifter, at vi ikke er i stand til at stå imod, når livet slår et sving.

Danskernes ubetalte regninger tårner sig op. Den seneste opgørelse fra RKI viser, at de dårlige betalere i november har en samlet gæld på 15,25 milliarder kroner - næsten en milliard kroner mere end for blot fem måneder siden.

Antallet af dårlige betalere vokser også. Siden den økonomiske krise ramte Danmark i 2008, er RKIs register vokset med knap 50.000 navne. Registret tæller nu 223.682 skyldnere, der i gennemsnit har ubetalte regninger for godt 68.000 kroner.

Hos Experian A/S, der ejer og driver RKI, er kommunikationsdirektør Kim Bach stærkt bekymret over udviklingen, som han ser som et billede på et større problem for dansk økonomi.

- Det er en alarmerende udvikling, at vi er gået fra 185.000 til 223.000 dårlige betalere på fem år. Man skal huske på, at vi kun registrerer den gæld, som folk ikke kan betale. Reelt er den enkeltes gæld som regel meget større, og ifølge OECD er danskerne det mest forgældede folkefærd i verden, siger han.

Ifølge Kim Bach er udviklingen et udtryk for, at danskerne står dårligt rustet til at håndtere de udfordringer, som man møder i livet. Under højkonjunkturen i 00erne har vi gældsat os i en sådan grad, at vores privatøkonomi ikke levner plads til uforudsete udgifter.

- Danskerne har haft en adfærd, hvor man blev anset for småfjollet, hvis man ikke tog lån i friværdien. Det har betydet, at vi har designet vores økonomi til ikke at have et risikoberedskab, så vi kan stå imod, når vi bliver skilt eller mister jobbet, forklarer kommunikationsdirektøren.

Han bakkes op af forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen fra Nykredit, der påpeger, at det ikke længere kun er klatgæld og hurtige forbrugslån, der sender danskerne i RKI. Det beviser det faktum, at skyldnerne i RKI i gennemsnit er registreret for tre sager hver, ligesom den enkelte skyldners gennemsnitlige gæld er vokset markant.

- Hvis der var tale om penge til luksusforbrug, ville antallet af sager været meget større. Vi har desværre langt hen ad vejen at gøre med helt almindelige mennesker, der bliver hårdt ramt, fordi deres personlige forhold ændrer sig, siger Johan Juul-Jensen, der peger på skilsmisse og fyring som de to største farer for danskernes privatøkonomi.

- Inden finanskrisen skelnede man ikke så meget til, om ens privatøkonomi kunne bære, hvis man mistede sit arbejde. Nu stiger ledigheden, og så viser det sig, at mange har glemt at lægge noget til side til dårlige tider, siger han.

Det er dog langt fra alle danskere, der bliver ramt af den økonomiske krise. Mens de uheldige bliver stemplet som dårlige betalere, benytter andre den lave rente til at barbere gælden ned og spare op. Siden krisen begyndte, har danskerne tilsammen sat mere end 100 milliarder kroner ekstra i banken, viser den seneste opgørelse.

- Krisementaliteten har taget over, og vi er gået fra den ene yderlighed til den anden, siger Johan Juul-Jensen fra Nykredit.

- Men desværre er det først, når krisen indtræffer, at man gør de rigtige ting. Det er først, når naboen mister jobbet, at man tænker på sin egen økonomi, og for mange er det for sent, konstaterer han.