Det vælter ind med vrede kommentarer på Facebook, efter en flygtning har kritiseret forholdene i den teltlejr han bor i, efter at være kommet til Danmark.

”Tag hjem hvis i ikke er tilfredse vi har brugt nok penge på jer…”

Sådan lyder en af de mange kritiske kommentarer, som er blevet skrevet i kølvandet på en historie om flygtningeforholdene i den nordjydske by Thisted. I forbindelse med regeringens nye stramninger på asylområdet, skal enlige mandlige asylansøgere nemlig fremover bo i teltlejre, blandt andet i Thisted.

En af dem er 37-årige Eric Arpanahi, som netop er ankommet til teltlejren i den nordjyske by.

»Radiatorerne slår til og fra. Teltene er kolde. Vi har intet varmt vand og ingen lægehjælp. Vi troede Danmark var et rigt land, men vi skal vente her i den kolde luft. Vi er chokerede,« fortæller Eric Arpanahi til et tv-hold fra DR.

Den bemærkning har dog for alvor fået sindende i kog hos flere danske Facebook-brugere. Herunder kan du læse et uddrag af de vrede kommentarer.

» Tag hjem hvis i ikke er tilfredse vi har brugt nok penge på jer,« skriver  Maria Nagel.

»Danmark VAR et rigt land. Men så kom i, og nu er der ikke engang penge til at Danmarks ældre kan have et godt liv. Så tag tilbage hvor i kommer fra, så Danmark kan få lidt godt igen,« skriver Soren Larsen.

Udlændinge, integrations- og boligminister Inger Støjberg besøgte mandag formiddag den nyoprettede flygtningelejr hos Beredskabscenter Thisted. Lejren består af små lejligheder i gymnastiksalen, diverse rum og telte. Her ses Inger Støjberg på teltpladsen
Udlændinge, integrations- og boligminister Inger Støjberg besøgte mandag formiddag den nyoprettede flygtningelejr hos Beredskabscenter Thisted. Lejren består af små lejligheder i gymnastiksalen, diverse rum og telte. Her ses Inger Støjberg på teltpladsen Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det var vi også ........ - engang! Er i utilfredse så tag sydpå hvor i kom fra! I vil IKKE blive savnet!!!,« skriver Henning Doctermann

»Vi troede Danmark var et rigt land......? I kan jo bare smutte hjem igen. Sådan en flok velfærds turister,« skriver Kim Elbæk Schou Hansen.

Udlændinge, integrations- og boligminister Inger Støjberg besøgte mandag formiddag den nyoprettede flygtningelejr hos Beredskabscenter Thisted. Lejren består af små lejligheder i gymnastiksalen, diverse rum og telte. Her ses Inger Støjberg på teltpladsen
Udlændinge, integrations- og boligminister Inger Støjberg besøgte mandag formiddag den nyoprettede flygtningelejr hos Beredskabscenter Thisted. Lejren består af små lejligheder i gymnastiksalen, diverse rum og telte. Her ses Inger Støjberg på teltpladsen Foto: Henning Bagger
Vis mere

Mandag var integrationsminister Inger Støjberg (V) selv på besøg i Thisted-lejren, og hun udtalte efterfølgende, at hun ikke selv ville have noget imod, at skulle bo under lignende forhold.

»Det ville jeg have det udmærket med. Og det går jeg ud fra, at man som flygtning også har. Det vigtigste må være, at man har livet i behold, at man bliver behandlet godt, at der er mulighed for lægehjælp og behandling, og at der er mad.«