Historien om den 19-årige kvinde, der overlevede, efter at være blevet kørt i stilling som organdonor, kan i værste fald føre til mindre opbakning til organdonation, frygter patientforening.
Historien om en ung kvinde, der snød lægernes forudsigelser og vågnede, efter at familien havde sagt ja til organdonation, kan skræmme mulige organdonorer væk, frygter Transplantationsgruppen, en sammenslutning af patientforeninger.
- Vi afventer spændt reaktionen, men det er klart, at vi vil blive kede af det, hvis der kommer en kedelig debat, eftersom man kan ødelægge noget på ventelisterne. Vi kan selvfølgelig frygte, at opbakningen til organdonation går tilbage, siger formand Jan Rishave.
Udsendelsen, som bliver vist på DR 1 onsdag aften, handler om 19-årige Carina, der var ude for et voldsomt trafikuheld og blev indlagt på Aarhus Universitetshospital. Hendes forældre blev bedt om at tage stilling til organdonation, fordi lægerne forudså, at hun ville blive erklæret hjernedød. Men hun endte med at overraske alle og overleve sine kvæstelser.
Netdoktor.dk: Her er kriterierne for hjernedød
Omvendt fra Jan Rishave mener medlem af Etisk Råd dr.med. og professor Gunna Christiansen ikke, at der er grund til at bekymre sig over historiens konsekvenser.
- Der var jo netop ikke tale om, at den unge kvinde var erklæret hjernedød. Det var lægernes vurdering, at hun ville gå over i den fase, men det var ikke undersøgt. At erklære nogen hjernedød er en meget omfattende undersøgelse, fortæller Gunna Christiansen.
Hun bakkes op af adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, som er tilknyttet både Syddansk og Roskilde Universitet.
- Jeg tror, at hvis der sidder nogen derude, som i forvejen ikke har lyst til at være organdonorer, så kan de bruge det her som en grund til at frygte det. Men spørgsmålet er, om risikomomentet hører til det at være organdonor, eller om det hører til den særskilte procedure, man har valgt at følge - eller glemt at følge - på Aarhus Universitetshospital, siger Pelle Guldborg Hansen.
- Det her er et rigtig uheldigt uheld, fortsætter han.
På Aarhus Universitetshospital slår man efter historien om Carinas overlevelse fast, at en samtale om organdonation først kan finde sted, når der ikke er flere behandlingsmuligheder, og hjernens funktion er ophørt eller forventes snart at gøre det.
Dansk Neurotraumeudvalg vil som følge af episoden udarbejde en fælles vejledning for lægerne på neurokirurgiske afdelinger i hele landet om, hvornår man kan tage en sådan beslutning.
Debatten om organdonation blussede sidst op i august, da det var til debat, om danskerne bør være født som organdonorer. I dag skal man aktivt tilmelde sig organdonation, det såkaldte »informeret samtykke«. Gennemføres »formodet samtykke«, vil det betyde, at ens organer automatisk er godkendt til brug for transplantation, medmindre man aktivt framelder sig.
- De etiske overvejelser går på, om man vil tage hensyn til familien og de pårørende, så man lader det være op til dem, eller om man siger, at det er et samfundsgode, hvor man synes, at alle skal bidrage, undtagen de der melder fra, fortæller Gunna Christiansen fra Etisk Råd.
Et flertal i Folketinget er dog imod formodet samtykke.
Patientombuddet vil nu tage stilling til, om Aarhus Universitetshospital har overtrådt regler i forbindelse med behandlingen af den 19-årige kvinde.
Få overblik over kriterierne for hjernedød, organdonation samt patienters regler og rettigheder på Netdoktor.dk
