Klasserne i de danske friskoler vokser, fordi tilskuddet fra staten er faldet. Sådan lyder forklaringen fra Dansk Friskoleforening, hvor formanden dog ikke er bekymret over udviklingen.
De danske skoler sætter flere børn i hver klasse, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Den største stigning finder man i de frie grundskoler, altså friskolerne og privatskolerne, der med 18,1 elever pr. klasse haler ind på folkeskolen, hvor klassekvotienten er 21,4.
Friskolerne bryster sig normalt af sine små klasser, men man er nødt til at tage flere elever for at holde økonomien oven vande, lyder forklaringen fra Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, som tæller 270 medlemsskoler i Danmark.
»Det er rettidig omhu, at skolerne tager vare på deres økonomi,« siger han.
Økonomien har ifølge formanden for nogle skoler været presset de seneste år, fordi staten siden 2010 har skåret i tilskuddet til friskolerne.
I 2010 modtog friskolerne et tilskud på, hvad der svarer til 75 procent af udgiften til en folkeskoleelev. Frem til 2014 er tilskuddet faldet med en procent pr. år, så det i 2014 var på 71 procent.
Peter Bendix Pedersen mener, at nedskæringen er hovedårsagen til, at klassekvotienten for de frie grundskoler er steget fra 17,3 i 2009 til 18,1 i 2014.
»Når der tikker færre penge ind i kassen til almindelig skoledrift, er man nødt til at finde dem et andet sted. Det har man blandt andet gjort ved at tage flere elever ind i klasserne,« siger han.
Men formanden er ikke bekymret for udviklingen. Han har tillid til, at skolerne træffer de rette valg.
»Mange friskoler ønsker en overskuelig klassekvotient for at kunne opretholde et nærvær mellem lærer og elever, og når der bliver flere elever i klasserne, kan nogle af de værdier gå tabt. Men jeg er ret sikker på, at man på skolerne gør sig grundige overvejelser over, hvordan man håndterer det i en pædagogisk sammenhæng, før man putter flere elever ind i en klasse. Så jeg er ikke bekymret,« siger Peter Bendix Pedersen.
Ifølge Danmarks Statistik var den gennemsnitlige klassekvotient på 20,8 procent i 2014. Det er en mærkbar stigning fra 2009, hvor den lå på 19,7.
