Forebyggelse og mere sammenhæng i sundhedssystemet skal hjælpe stort antal kronikere, siger sundhedsminister.

København. De kommende år vil antallet af borgere med lungesygdommen KOL og type 2-diabetes vokse kraftigt.

Det viser den første fremskrivning af de to kroniske sygdommes udvikling fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), oplyser Sundhedsministeriet.

Diabetes-diagnoserne vil næsten blive fordoblet fra de omkring 220.000 i dag til 430.000 frem mod 2030.

Og KOL-diagnoserne ventes at stige med op mod 40 procent til cirka 250.000 de næste 13 år.

Begge kroniske sygdomme vil blandt andet ramme flere, fordi vi lever længere.

Og det giver nogle "uhyggelige udfordringer", siger administrerende direktør i Diabetesforeningen Henrik Nedergaard.

- Kort sagt kan man sige, at som systemet er sat op i dag, vil det ikke kunne magte den udfordring.

- Man vil simpelthen lægge systemet mere eller mindre ned med diabetespatienter alene, og dertil kommer så de andre sygdomme. Så det er ikke helt godt nok, som det er nu, siger han.

Indsatserne fra de forskellige kræfter i sundhedssystemet som eksempelvis praktiserende læger og sygehuset, der behandler kronikere, skal derfor koordineres bedre. Det mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

- Vi skal også have større fokus på forebyggelse, især over for rygning og overvægt, for at reducere antallet af syge, siger hun i en skriftlig kommentar.

Sundhedsministeren peger på, at der er gang i en række initiativer, som skal forsøge at imødegå stigningen i antallet af kronisk syge. Heriblandt en ny diabeteshandlingsplan til 65 millioner kroner, som er vedtaget af partierne i satspuljekredsen.

- Vi er også i gang med at fremme en mere effektiv behandling, hvor borgerne selv kan blive bedre til at mestre deres egen sygdom. Det gælder for eksempel forløbsplaner og aktiv patientstøtte, siger Ellen Trane Nørby.

Netop bedre forebyggelse og mere sammenhæng i sundhedssystemet efterspørges af Diabetesforeningen.

- Vi skal ind og finde patienten tidligere, end vi gør det i dag, siger Henrik Nedergaard.

- Og vi skal skabe en sammenhæng i systemet, som på sigt betyder, at patienten selv kan komme hjem i sit eget hjem og tage sig bedre af sig selv, tilføjer han.

Diabetesforeningen er med til at forme den kommende handlingsplan til 65 millioner kroner, og der er trods det voksende antal diagnoser en hel del optimisme at spore hos den administrerende direktør:

- Der er meget god vilje hos sundhedsministeren, i Sundhedsstyrelsen, ved de praktiserende læger og andre. Så på den baggrund tror jeg faktisk på, at ja - det skal vi nok kunne lykkes med.

/ritzau/