Frederiksberg åbner døren på klem for metroklager

Frederiksberg Kommune giver nu alligevel borgere mulighed for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet over aftenarbejde på metrobyggeriet.

Bedst som krigsskadeomkostningerne efter slaget om natarbejdet på metrobyggeriet ved Marmorkirken i København snart er opgjort, fremtoner nye problemer i nabokommunen, skriver Berlingske.

På Frederiksberg har kommunen indtil for nylig afvist at videresende klager over den udvidede arbejdstid fra naboer til byggeriet til Natur- og Miljøklagenævnet. Tilbage i september forklarede eksperter til Berlingske, at det var på kant med loven. Siden har kommunen ændret praksis. Det betyder, at nævnet skal tage stilling til en klage fra ejerformand i Godthaabs Have Ole Møller over byggeriet ved Aksel Møllers Have.

Klagen handler om støjen fra byggeriet, og den udvidede arbejdstid, som blev gennemført på samtlige byggepladser for at sætte fart på metrobyggeriet. Vælger nævnet at tage klagen op til overvejelse og får klageren medhold, kan det få betydning for den oprindelige beslutning om at udvide arbejdstiden.

Ifølge ejerforeningsformanden Ole Møller, der har indgivet klagen, handler det ikke om at stikke en kæp i byggeriet.

»Vi vil gerne kunne opholde os i vores hjem, og det er svært, så meget som byggeriet støjer,« siger han.

Manglende tildækning af arbejdsmaskiner og overdækning af de huller i jorden, hvor byggeriet foregår, skaber støjen, forklarer Ole Møller.

Kommunen har kontaktet både Statsforvaltningen og Miljøstyrelsen for at få afklaret, om borgerne kan klage. Miljøstyrelsen skriver i en udtalelse til kommunen, at klageadgangen til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelser vedrørende Cityringen ikke kan »udelukkes«, og at kommunen derfor skal videresende klager til nævnet.

Formand for By- og Miljøudvalget, Venstres Jan E. Jørgensen, mener ikke, at kommunen har begået nogen fejl. Han forklarer, at kommunen nu afventer, om nævnet behandler klagen.

»Hvis nævnet mener, at de kan behandle sagen, skal vi selvfølgelig se på, om der er klager, der minder om den, som så skal sendes ind,« siger han og understreger, at kommunen ingen interesse har i at forhale borgernes mulighed for at klage.

Beslutningen om at ændre klageproceduren vækker glæde hos ejerformand Ole Møller, der forklarer, at larmen i den seneste tid er taget til.

Den vurdering deler Jan E. Jørgensen, der selv har familie i området, dog ikke.

»Der er praktisk talt ingen larm derude om aftenen. En bus, der kører forbi, larmer væsentligt mere end byggepladsen,« siger han og peger på, at der også er naboer, der hellere ser byggeriet færdiggjort hurtigt.

Ole Møller kan ingenlunde forstå den udlægning, da der ifølge ham tirsdag aften blev brugt en trykluftshammer, der overskred kommunens egne støjgrænser.

Det er endnu uvist, hvornår Natur- og Miljøklagenævnet afgør, om Ole Møllers klage skal behandles.

Professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse, vurderer, at nævnet vil tage klagen op, fordi Frederiksberg er en af tre ejere af byggeriet.

»Det vil være mærkeligt, hvis nævnet kun tog sagerne fra København. Især når man kigger på deres principielle karakter,« siger hun.

Hun nævner, at kommunen enten kan få medhold. Alternativt kan klageren få ret, og så kan nævnet ændre i kommunens afgørelse. Eller også kan kommunen blive sat til at lave hele afgørelsen om – en såkaldt hjemvisning.

Frederiksberg Kommune kommer til at huse to af Cityringens nye stationer, og desuden bliver der bygget til på Frederiksberg Station, så der kan skiftes linje her. De øvrige 18 byggepladser ligger i Københavns Kommune.

I København er det endnu uvist, hvad prisen på forsinkelsen i forbindelse med behandlingen af klagesagerne kommer til at koste for milliardbyggeriet. Selskabet bag Cityringen har oplyst, at et halvt års forsinkelse vil give en ekstraregning på op til 750 millioner kroner.