Unge fravælger i stor stil fremmedsprog på gymnasiet. Mens udviklingen får Dansk Industri til at frygte for fremtidens globale medarbejder, fastholder Skolelederforeningens formand, at dansk og matematik er vigtigst.
Kun tre procent af eleverne i det almene gymnasium vælger at læse tre fremmedsprog på højt niveau, mens tallet i 2005 var 41 procent. Udviklingen bekymrer ikke alene Gymnasieskolernes Rektor-forening, men også Dansk Industri (DI).
Danmark er afhængig af handel med omverdenen, og fremtidens globale medarbejder kan ikke kun klare sig på engelsk, vurderer Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI.
- Det er jo ingen hemmelighed, at Danmark er helt og aldeles afhængig af at handle med resten af verden. Det gør vi primært på engelsk, men i dag kan man ikke alene klare sig på engelsk i mange situationer. Det er også nødvendigt at kunne et andet fremmedsprog som tysk, fransk, spansk eller arabisk, siger Charlotte Rønhof til Berlingske Nyhedsbureau og tilføjer:
- Ønskemedarbejderen set med vores øjne er jo ingeniøren, der også taler tysk, eller en cand.merc., der taler spansk. Men det kræver, at man lærer fremmedsprog tidligere i folkeskolen og efterfølgende vedligeholder sine fremmedsprog.
DI er derfor bekymret over, at langt de fleste folkeskoler først starter med fremmedsprog i 7. klasse og finder det uhensigtsmæssigt, at skoleelever skal lære at bøje tyske og franske verber, lige når puberteten rammer.
Skolelederforeningens formand deler bekymringen, men han mener ikke, at elever i folkeskolen af den grund skal prioritere et ekstra fremmedsprog.
- Vi skal ikke specielt opprioritere sprog. Jeg synes, at helt fundamentale færdigheder som dansk og matematik skal styrkes, siger formand Anders Balle til Berlingske Nyhedsbureau og tilføjer:
- Jeg er enig i, at det er ret katastrofalt, hvis et sprog som tysk er ved at glide ud. Tyskland er vores nabo og største samhandelspartner. Det er væsentligt, at vi har stærke tyske kompetencer i den danske befolkning.
Han påpeger desuden, at skolerne allerede nu har lov til at undervise i engelsk fra 1. klasse.
Selvom Anders Balle deler bekymringen, mener han samtidig, at matematik og dansk er vigtigere end fransk, tysk og engelsk og påpeger, at det også er den politiske linje.
- Der er krav om, at alle faglige områder skal forbedres, og vi kan ikke satse på det hele på én gang. Både regeringen og Kommunernes Landsforening lægger op til, at det nu er dansk og matematik, vi først og fremmest skal styrke, siger Anders Balle og læner sig dermed op ad børne- og undervisningsminister Christine Antorinis (S) udmeldinger, der heller ikke peger på fremmedsprog lige nu og her.
Ifølge DI kan tendensen imidlertid forårsage en ond cirkel, hvor der bliver mangel på undervisere til dem, der rent faktisk gerne vil satse på fremmedsprog.
- De unge mennesker, der typisk vælger tre fremmedsprog, er også de mennesker, der senere læser sprog på universitet eller på læreruddannelsen. Hvis der bliver færre og færre der, så er der til sidst også for få til at undervise. Det er en stor udfordring, siger Charlotte Rønhof.
