Det er i mere end én forstand en rigtig god idé at lempe trykket på speederpedalen, når du kører bil. Fra 1. februar har politiet massivt opgraderet antallet af fotovogne, så der nu er 100 af slagsen på landsplan. Hvilket betyder en firedobling i forhold til tidligere, da der kun var 25.
Også på den tekniske side er der med politiets nye fotovogne sket nærmest et spring fra stenalder til rumalder, idet der tidligere blev anvendt 'rigtige' filmruller, der skulle fremkaldes, så det krævede et meget stort arbejde at dokumentere, når en fartsynder gik i nettet.
»Til sidst var det faktisk kun dansk politis målevogne og så det belgiske luftforsvar, der stadig brugte rigtige film,« siger Jørgen Andersen, vicepolitiinspektør og leder af Rigspolitiets færdselsafdeling ved Fyns Politi.
Han kan ikke lade være med at grine, når han fortæller den lille anekdote fra det virkelige liv.
Fremover bliver der dog knap så meget at grine af, hvis man som bilist har lidt for stor trang til at trykke speederen i bund. I hvert fald ikke, hvis man vælger at køre forbi en af de mange fotovogne, som dag for dag rykker ud på gader og stræder i alle landets politikredse.
»Det nye udstyr rækker længere, og hvor vi før kunne måle i to vejbaner, kan vi med de nye kameraer måle i tre. Kvaliteten af billederne er også væsentlig bedre, så vi ikke skal kassere så mange målinger, som vi har været vant til. Hidtil har vi måtte kassere cirka 20 procent af dem, men med det nye udstyr regner vi med, det kun bliver fire-fem procent. Så det er en klar forbedring,« siger Jørgen Andersen, som tirsdag selv modtog instruktion i en af de nye fotovogne, som denne dag var placeret i vejkanten på Ring 3 tæt ved Åsum-afkørslen nordøst for Odense.
Bliver man som bilist eller motorcykelkører blizz'et af en fotovogn, vil selve dokumentationen ikke have været i berøring med menneskehænder, før bøden havner i fartsynderens e-boks.
Et USB-stik koblet til udstyret i vognen registrerer alle målinger, hvor farten er for høj, og når dagens arbejde for 'målermanden' - som nu altid er en politibetjent - er forbi på stedet, tager han eller hun tilbage til politigården og sætter USB-stikket i sin computer og overfører derved samtlige data til en central enhed, hvorfra bøderne automatisk sendes ud.
Formålet med at tage de mange nye fotovogne i brug er ifølge vicepolitiinspektør Jørgen Andersen kun ét: Nemlig at nedsætte antallet af ulykker.
»Argumentet med, at vognene i virkeligheden bare skulle være en pengemaskine for staten er ved at være lidt useriøst. I politiet måles vi også kun på antallet af timer i bilen og ikke på antallet af udskrevne bøder, og det er jo et udtryk for, at vi sætter fokus på færdselssikkerheden. Vognene skal have en præventiv effekt. Måske vil vi i en kort periode her i starten se en stigning i antallet af bøder, men derefter tror jeg, det falder, når folk har vænnet sig til, at de er her. Og det er jo formålet med det hele. Vi ved, at for høj fart er årsagen til over halvdelen af alle færdselsuheld,« siger Jørgen Andersen.
Stederne, som Fyns Politi og andre kredse udvælger, når fotovognene skal på arbejde, findes bl.a. ud fra lokale analyser af, hvor der sker mange ulykker, eller hvor der er særlig risiko.
»Vi vil meget gerne høre fra borgerne eller lokale råd, beboerforeninger eller lignende, hvis de har idéer til, hvor det er relevant, vi kan komme og lave fartmåling,« siger han.
Færdselsafdelingen på Fyn har, til oplysning for trafikanter i den del af landet, udset sig to bestemte strækninger, som der året igennem vil være særlig fokus på med målinger mindst en gang om ugen. Den ene er Assensvej i Verninge på Vestfyn - i lokal jargon kendt som 'Assens-motorvejen' - mens den anden er en strækning på Tietgens Allé i det indre Odense.
Begge steder køres der generelt alt for hurtigt, hvilket har resulteret i flere dødsulykker.
Det koster en betinget frakendelse af kørekortet, hvis man kører 60 procent hurtigere end tilladt. Og bliver en fartsynder taget i bymæssig bebyggelse med en hastighed, der er dobbelt så høj som det tilladte, ryger kørekortet ubetinget.
