Familie, venner, kolleger og elever samledes i dag i Præstø kirke for at mindes efterskolelæreren Michael Jørgensen, der formodes druknet efter en kæntringsulykke på Præstø Fjord.

Michael Jørgensen forsvandt efter ulykken i Præstø Fjord ( ), hvor en dragebåd kæntrede med 13 elever og to lærere. Syv elever er stadig indlagt efter ulykken, der kan have givet flere af dem varige mén.

I dag blev Præstø kirke fyldt med familie, venner, kolleger og elever af Michael Jørgensen. Kirken, som ligger ned til Prøstø fjord, få meter fra havnen, hvorfra Michael Jørgensen sejlede ud på den skæbnesvangre tur, var pyntet med tulipaner og lys, men der er ingen kiste, for det er ikke en begravelse. Forrest sad hans kone og to sønner, som under hele ceremonien var tydeligt berørte og i dyb sorg over det store tab.

Præsten indledte med bøn.

- Vi beder for de unge mennesker der stadig er påvirket af hændelsen. At de må komme sig. Og vi beder for, at Michael snart må blive fundet. 

Gudstjenesten er arrangeret af Michael Jørgensens kone og hans to sønner, som også sidder på den forreste bænk. Sognepræst Torben Møllenbach står for højtideligheden, og han fortalte især om, at man ikke skal frygte livet, selv når døden kommer så tæt på.

- Vi kan ikke leve vores liv ud fra hvad der kan gå galt. Hvad er det for et liv, hvis vi ikke tør gå udenfor en dør, uden at tage hjelm på? Lad os fortsætte med at turde, trods uheldet på fjorden, sagde han.

En vovehals
med trang til at afprøve grænser. Da han sejlede ud på Præstø Fjord i en dragekano med 13 efterskoleelever og en lærer ombord, gjorde han det for at slå en intern skolerekord.

- Noget tyder på, at den lærer, der desværre ikke er fundet, skulle prøve sig selv af. Og så tænker jeg, om bare han dog kunne have gjort det for sig selv.

Sådan sagde , der er mor til 16-årige Malene som stadig ligger i respirator efter ulykken, til B. T.

Sejlssportseksperter har påpeget, at Michael Jørgensen undlod at tage en række forholdsregler, da han sejlede ud i Præstø Fjord. Eleverne var uerfarne sejlere og havde ingen overlevelsesdragter på. De havde hverken nødraketter, VHF-radio eller følgebåd med, og de burde ikke være sejlet så langt væk fra kysten.


Ofrede sig for eleverne
Samtidig står det klart, at Michael Jørgensen optrådte som en helt, da båden kæntrede. Michael Jørgensen var særdeles sportstrænet og kunne formentlig sagtens have klaret svømmeturen ind til land. Men i stedet for at redde sig selv, blev han ude ved den kæntrede båd sammen med en 16-årig pige ved navn Signe, der ikke kunne svømme.

- Han råbte: I dør, hvis I ikke svømmer ind, har en af de overlevende, Karoline Sofie Klit fortalt til B.T.

Sidst Michael blev set i live sad han oven på den kæntrede båd sammen med pigen.

Læs også: