Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) planlægger konference om truslen fra personer i afghansk uniform, men forsvarschef Peter Bartram vil helst skrue ned for opmærksomheden.
Skal den stigende trussel mod vestlige soldater i Afghanistan om at blive angrebet af afghanske soldater eller politifolk behandles i fuldt projektørlys, eller er det bedre at undlade at sætte for meget fokus på problemet og i stedet overlade håndteringen af det til militæret?
Det spørgsmål er forsvarschef Peter Bartram og forsvarsminister Nick Hækkerup (S) tilsyneladende ikke helt enige om, skriver Berlingske.
I fredags offentliggjorde forsvarsministeren således en plan om at indkalde landene med soldater i Afghanistan til en konference, gerne i København, om de såkaldte green on blue-angreb, hvor personer iført afghansk uniform pludselig vender våbnene mod vestlige soldater, inden de typisk selv bliver dræbt eller flygter. Antallet af »insider-angreb« er vokset kraftigt og har vakt opsigt især i de lande, som således har mistet soldater.
Men forsvarschef Peter Bartram er ikke lige så interesseret i at sætte fokus på emnet. På et seminar i Udenrigspolitisk Selskab torsdag opfordrede han til ikke at debattere emnet alt for meget. Foran en fyldt konferencesal forklarede han, at for meget fokus på insiderangreb kan være selvopfyldende – fordi den strategiske effekt er større end den militære.
- Målt i forhold til de hundredtusindvis af kontakter mellem afghanerne og vore soldater er antallet af angreb relativt begrænset. Men selvfølgelig vil de påvirke befolkningen, og i virkeligheden ønsker jeg ikke en større debat om det, sagde Peter Bartram.
Forsvarschefen fastslår over for Berlingske, at han mener, at det er de militære chefer i Afghanistan, der skal håndtere truslen fra insiderangreb, ligesom man håndterer f.eks. truslen fra improviserede, nedgravede sprængladninger – de såkaldte IEDer.
- Man skal holde fast i proportionerne. Militært kan vi godt håndtere det. Man skal se det i sammenhæng med andre operationer, og man laver de nødvendige tilpasninger – ligesom man gør i forhold til IEDer, siger han.
NATOs hovedkvarter i Kabul meddelte forleden, at det stigende antal angreb på NATO-soldater fra personer iført afghansk uniform har reduceret patruljetempoet og øget beskyttelsen af tropperne.
»Vi har gjort det før i andre perioder med forøget spænding, og det har fungeret godt. Vi vender tilbage til normale operationer, så snart situationen tillader det,« hedder det i en meddelelse fra NATO-hovedkvarteret. Men de danske soldater, der træner afghanske soldater og politifolk i Helmand, fortsætter arbejdet som hidtil, oplyser chefen for operationer i Hærens Operative Kommando, Jens Lønborg.
De danske soldater træner bl.a. politifolk i Gerehsk og på den afghanske base Camp Shorabak, der er nabo til Camp Bastion i Helmands ørken.
- Afghanerne er lige så kede af det her, som vi er. Vi kan ikke oplyse om de enkelte foranstaltninger, vi tager, men forholdsreglerne udvikler sig hele tiden i takt med truslen, siger oberst Jens Lønborg til Berlingske.
Et tiltag er undervisning i kulturforståelse for at reducere risikoen for alvorlige konflikter med afghanske soldater eller politifolk.
- Vi har arbejdet med kulturforståelse i flere år. Det, der forekommer os at være småting, er måske ikke småt for en afghaner. For eksempel hilser du ikke på en kvinde, og du skal være opmærksom på, at de har langt kraftigere æresbegreber, end vi har, siger Jens Lønborg.
En betragtelig del af angrebene på vestlige soldater vurderes at være udløst af personlige konflikter og skyldes ikke Taleban.
