Folkeskolelærere har fortsat stor vilje til at skabe resultater for eleverne, men skolereformens nye arbejdstidsregler rammer jobtilfredsheden, viser ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

På trods af den meget omdiskuterede skolereform og de længere skoledage er folkeskolelærernes vilje og motivation til at levere foran tavlen stort set på samme niveau som før skolereformen. Det viser en ny undersøgelse af professor Lotte Bøgh Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Undersøgelsen beviser lærernes store professionalisme, mener formand for Danmarks Lærerforenings overenskomstudvalg, Gordon Ørskov Madsen.

»Det her viser med al tydelighed, at lærere er drevet af at skabe værdi for eleverne og det samfund, som vi er en del af. Og det understreger også, at lærerne er fagprofessionelle, som på trods af forringede arbejdsvilkår ikke tager deres frustrationer med ind i klasselokalerne,« siger han i en pressemeddelelse.

Til gengæld er lærerne generelt blevet mindre tilfredse med at gå på arbejde. Undersøgelsen viser, at jobtilfredsheden er faldet væsentligt fra 2011 til 2014.

»Lærerne har alt for mange opgaver, og de har ikke tilstrækkelig tid til at forberede og efterbehandle undervisningen inden for deres arbejdstid,« udtaler Gordon Ørskov Madsen.

Netop skolereformens længere arbejdsdage har været stærkt kritiseret af lærerne. Men ifølge undersøgelsen er der stor forskel på, hvordan de nye regler modtages. Generelt ser lærerne arbejdstidsreglerne som kontrollerende på nationalt og kommunalt niveau, mens de til gengæld opfatter skoleledernes implementering af reglerne på de enkelte skoler som mere understøttende, forklarer Lotte Bøgh Andersen:

»Når lederne kommunikerer tydeligt om visionen for skolen og har dialog med lærerne om det, samt når lederen kvitterer med konkret ros over for lærerne, så oplever lærerne arbejdstidsreglerne som understøttende for deres arbejde. Stor ros til lederne for det.”

Undersøgelsen løb fra 25. august til 16. september og omfatter knap 2.000 folkeskolelæreres opfattelser af de nye regler, skoleledernes ledelsesform og deres egen motivation.