Enhedslistens krav om en job- eller uddannelsesgaranti er med til at sænke de lediges incitament til at intensivere jobsøgningen, mener en arbejdsmarkedsforsker.

På længere sigt gavner det ikke at udstede en job- eller uddannelsesgaranti til de ledige, der ryger ud af dagpengesystemet efter nytår.

Det mener Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, som dermed underkender Enhedslistens krav for at gå med i en finanslovsaftale.

- Det vil være en voldsom garanti at give. Det svarer til at sige til folk, at de ikke behøver søge job lige nu, fordi der under alle omstændigheder bliver lagt et tryghedstæppe ud, siger han til Politiken og fortsætter:

- Ideen i at forkorte dagpengeperioden og stramme genoptjeningen er jo netop, at folk skal intensivere deres søgning, søge bredere og sænke deres lønkrav. Men udsteder man sådan en garanti, tager man presset væk.

Flemming Ibsen mener heller ikke, det er nogen god idé at lade det offentlige tage sig af de ledige.

- Det strider mod en langsigtet holdbar finanspolitisk politisk linje. Set ud fra en nøgternt arbejdsmarkedspolitisk vurdering vil det mest fornuftige være at satse på ordninger i den private sektor, siger forskeren.

Det er Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, sådan set enig i. Det er ifølge Politiken fint med ham, hvis flere ansættes privat. Det er dog ikke ensbetydende med, at han er klar til at droppe partiets krav om en garanti.

- Jamen så falder hele ideen væk. Folk må ikke falde ud af dagpengesystemet. Og derfor skal de have en garanti, siger Frank Aaen.

Enhedslisten kræver at få en håndfast garanti for, at der er enten job eller uddannelse til de op mod 16.000 ledige, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet næste år, hvis ikke de får et job. Kravet er ultimativt og dermed afgørende for, om Enhedslisten vil være med i en finanslov, som regeringen indleder forhandlinger omkring tirsdag.