Adskillige Balkan-veteraner kæmper stadig med PTSD. Tallet kommer - trods flere indsatser fra Forsvaret - formentlig til at stige i fremtiden, mener seniorforsker.
Det bliver stort set umuligt for forsvaret at forhindre, at soldater også får PTSD i fremtiden.
Sådan lyder det fra Søren Risløv Staugaard, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet, efter Kristeligt Dagblad har beskrevet, hvordan flere hundrede Balkan-veteraner på årets flagdag stadig kæmper med posttraumatisk stress (PTSD) - 20 år efter Balkankrigens afslutning. Ifølge seniorforskeren er det svært at gardere sig mod, at soldater også fremover vil blive ramt af PTSD.
»Hvis man har været udsat for noget så ekstremt som krig, så kan din stresstærskel blive nedsat markant. Derfor kan hele læsset pludselig vælte sammen, hvis du eksempelvis bliver skilt eller fyret. Og det er nogle livsbegivenheder, der er svære at gardere sig imod på forhånd,« siger Søren Risløv Staugaard.
Udviklingen i antallet af PTSD-ramte soldater har i løbet af de seneste år fået forsvaret til at indføre tilbud om livsvarig psykologbehandling og individuelle psykologsamtaler umiddelbart efter en soldats hjemsendelse fra krig.
På papiret et par fine initiativer, men soldater vil også få PTSD i fremtiden, vurderer seniorforskeren, der dog påpeger, at man eksempelvis, før soldater bliver sendt i krig, skal være opmærksomme på den enkeltes risiko for at få PTSD.
»Man kan være opmærksom på allerede inden udsendelse, hvorvidt nogle personer er mere sårbare end andre over for ekstreme begivenheder. Og så synes jeg, at forsvaret ikke blot skal foretage individuelle psykologsamtaler lige efter hjemsendelse fra krig, men gøre det løbende over flere år,« siger Søren Risløv Staugaard.
Problemerne med PSTD hos tidligere udsendte soldater har også fået Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), til at garantere, at den danske veteranpolitik endnu ikke er i mål. Under hendes tale på Kastellet i København ved årets flagdag lørdag lød det således:
»Veteranpolitikken er ikke perfekt, og den blev indført på den hårde måde, efter at de første Balkan-veteraner var vendt hjem. De havde været vidne til mange grusomheder i borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Og det var først, da de kom hjem, og nogle led under det, at man for alvor opdagede behovet. Men i dag er vi et enigt Folketing, der bakker op om veteranpolitikken, og som hele tiden er opmærksom på, hvordan vi kan gøre det bedre og udbygge den,« sagde hun.
Danmarks officielle veteranpolitik blev indført 13. oktober 2010 af daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) og socialminister Benedikte Kiær (K).
Søren Risløv Staugaard finder de seneste års politiske fokus på veteranerne positivt. Han mener dog samtidig, at man skal være påpasselig med at have urealistiske forventninger til fremtiden.
»Man kan ikke skabe et system, hvor man sender soldater i krig og ikke har en risiko for, at de vender hjem med psykiske skader. Det er en del af jobbeskrivelsen at blive såret eller dræbt, men det er også en del af jobbeskrivelsen, at man kan komme til at lide af en kronisk sygdom som PTSD resten af sit liv,« mener han.
En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at det samlet er knap 17 procent af de 26.000 danske udsendte i perioden 1992-2009, som er registreret med en psykiatrisk diagnose.
