Er du på motorvejen, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Fredag eftermiddag melder Syd- og Sønderjyllands Politi om en lang kø på Sønderjyske Motorvej i sydgående retning ved Aabenraa Syd. Motorvejen er dog åbnet igen, oplyser politikredsen på Twitter.

Kødannelsen skyldtes et harmonikasammenstød med flere biler og personer involveret. Der er dog ingen personer, der er kommet alvorligt til skade ved ulykken, som skete klokken 14.36.

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til BT.

»Der er tale om to færdselsuheld. Der er et oprindeligt uheld, og så sker der et mere som følge af det. Der er ingen alvorlig personskade, men der er et par stykker, som er blevet kørt til tjek på sygehuset,« siger Søren Strægaard.

Ifølge Vejdirektoratet er der fortsat kø på strækningen, men køen burde være opløst i løbet af en times tid.

Er du på motorvejen, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.