Finanstilsynet revser forsikringsbranchen for at tillade brug af skjult GPS-sporing i mulige svindelsager, og branchens interne kodeks skal nu ændres. Det viser et udkast til en kritisk rapport. Tidligere justitsminister kræver lovændring.

Det foregik i det skjulte. Et dansk forsikringsselskab satte i al hemmelighed en GPS, en elektronisk sporingsenhed, fast med en magnet under en af selskabets kunders bil. Formålet var at spore kundens færden for at finde ud af, om han snød selskabet.Dette er en overvågningsmetode, der er godkendt af branchen selv.

Eksemplet er et af tre hidtil ukendte tilfælde af forsikringsselskabers brug af GPS-sporing, som har fundet sted i Danmark. Det fremgår af et udkast til en endnu ikke offentliggjort rapport udarbejdet af finanssektorens vagthund, Finanstilsynet. Det skriver Business.dk.

»Det er som taget ud af en gammel spionfilm fra koldkrigstiden,« siger forsikringsekspert Karsten Høj, der er partner hos Elmer & Partnere og formand for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret, om metoden.

»Der lader til at være et hul i loven,« siger Jacob Mchangama, ekspert i menneskerettigheder og direktør i tænketanken Justitia, til business.dk.

Forsikringsselskabers brug af sporingsudstyr er kontroversiel, da andre i Danmark er underlagt streng kontrol, når det angår overvågning af borgere. Arbejdsgivere skal ifølge en aftale med LO varsle seks uger i forvejen, hvis der indsættes GPS i en firmabil, og kommuner benytter slet ikke GPS-sporing. Men ifølge Forsikring og Pensions eget kodeks for undersøgelse af mistanke om forsikringssvindel fra april 2013, må selskaberne gerne bruge GPS-sporing, så længe de ikke overtræder straffeloven ved at bevæge sig ind på privat område.

Finanstilsynet gransker i udkastet til rapporten retsgrundlaget for nogle af forsikrings- og pensionsselskabernes mere vidtgående metoder til at undersøge mulig forsikringssvindel. Her er blandt andet tale om oprettelse af falske profiler på sociale medier, observationer og videooptagelser. Rapporten gennemgår ni selskabers praksis på området fra årene 2010-2014.

Og rapportens konklusioner om GPS-sporing er ikke til at misforstå. Når selskaberne bruger GPS-sporing, uden at kunden ved det, er det i strid med »redelig og loyal handling,« som det hedder i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, der tager udgangspunkt i loven om finansiel virksomhed.

»Dette skyldes, at de data, der indsamles via en GPS-enhed om skadelidtes færden, kan indsamles og registreres automatisk og elektronisk, uden at der behøver at være en aktiv og løbende stillingtagen fra efterforskerens side til, om registreringen af de aktuelt indgående informationer er relevant for efterforskningen. Overvågningen ved GPS-sporing kan i øvrigt utilsigtet risikere at foregå på privat område, omfatte personer, som ikke er genstand for overvågningen, og foregå over længere tidsrum end først tiltænkt. Derudover har brugen af elektronisk sporingsudstyr en særdeles indgribende karakter,« skriver Finanstilsynet blandt andet.

GPS-overvågning er ifølge Finanstilsynet ikke ulovligt i strafferetlig forstand. Men forsikringsekspert Karsten Høj kalder det etisk forkert og opfordrer selskaberne til at holde sig langt væk fra metoden.

»Uanset, om det er ulovligt eller ej, forekommer det at være et skridt ved siden af almindelig god forsikringsskik og redelighed. Derfor bør selskaberne ikke benytte sig af det,« siger han.

Forsikringsselskaberne kan risikere at komme til både at bryde privatlivets fred og indsamle en masse oplysninger, de ikke skal bruge, vurderer direktør i Justitia Jacob Mchangama:

»Hvad, hvis din bil bliver parkeret i garagen på din grund? Hvad, hvis det er en bil, både du og din kone bruger?« spørger han blandt andet og uddyber:

»Med den slags indgreb ville der normalt være tale om at skulle opklare relativt alvorlig kriminalitet, Og der ville som minimum gælde et proportionalitetsprincip. Var man inden for rammerne af menneskerettighedskonventionen, ville det kræve et klart hjemmelsgrundlag for, hvordan man må bruge det. Her er det imidlertid i vidt omfang forsikringsselskaber selv, der vurderer, hvordan de vil bruge det,« siger han.

Det er i det hele taget et område, vi ikke ved nok om endnu, påpeger professor på juridisk institut på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.

»Man har i mange år reguleret politiets adfærd tæt. Nu er der kommet tekniske muligheder, gør det nemt for private aktører at bruge nogle af de samme hjælpemidler systematisk. Der mangler et overblik over reguleringen af det her område. Og man kan overveje, om det skal have en særskilt egen regulering,« siger han.

De enkelte eksempler på brug af GPS i Finans­tilsynets foreløbige rapport er anonymiserede. Men det fremgår, at de tre sager stammer fra mellem 2010 og 2014.

Imidlertid har både forsikringsselskabet Tryg og Alm. Brand oplyst til Berlingske, at de har brugt GPS-sporing.

»Vi havde en enkelt episode med en rockertype, der kørte mellem 180-200 km/t på motorvejen, og så kan vi jo af gode grunde ikke følge med ham. Han solgte bl.a. stoffer og andre sager. Da valgte vi at bruge den (GPS-sporing, red.) for at finde ud af, hvor han landede, når han havde kørt så hurtigt,« siger Brian Wahl Olsen, skadedirektør i Alm. Brand.

Alm. Brand har brugt sporingsudstyret en enkelt gang, men bruger det ikke længere. De læser branchens kodeks fra 2013 restriktivt på dette punkt.

»Vi fortolker det sådan, at det kun kan bruges i meget særlige tilfælde, og det har vi valgt ikke at gøre,« siger Brian Wahl Olsen.

Topdanmark, Codan og PFA Pension siger, at de ikke bruger GPS-sporing.

Andre steder i Danmark gælder der strikse regler for brugen af GPS. Ifølge en aftale mellem LO og DA skal ansatte varsles seks uger før, der sættes GPS-udstyr i en firmabil. En dom fra Arbejdsretten i 2013 satte en fed streg under dette. En elektriker var via en GPS i firmabilen blevet overvåget af sin arbejdsgiver, fordi virksomheden ikke mente, at han kunne redegøre for sin arbejdstid. Men med Arbejdsrettens ord var det uretmæssigt, fordi han ikke var blevet varslet.

Kommunernes Landsforening (KL) har ingen egentlige regler for brug af GPS. Men KL oplyser, kommunerne ikke bruger GPS-sporing. I en vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension, der blev udgivet af Social- og Integrationsministeriet i 2013, fremgår det, at kommunen ikke må overvåge borgerne systematisk:

»Kommunen må altså ikke jævnligt tage forbi din bopæl eller opholde sig ude foran din bopæl for at se, hvor ofte du har besøg,« står der blandt andet.

At det er en reel risiko at bryde en lov i forsøget på at overvåge nogen med GPS, viser en dom fra Østre Landsret i 2012. Miljøorganisationen Greenpeace havde monteret GPS-sporingsudstyr på fiskekuttere i Gilleleje Havn for at dokumentere, at der skete piratfiskeri i et område, der var fredet for torskefiskeri. Her blev Greenpeace dømt for ulovlig indtrængen i forbindelse med monteringen.

Ikke alle forsikringsselskaber sørger for at orientere sine kunder om, at der er blevet indsamlet oplysninger om dem, skriver Finanstilsynet videre. Men dén går ikke, fastslås det i udkastet.

»Tilsynet kan oplyse, at reglerne om persondataloven og Datatilsynets praksis vedrørende fortolkningen af disse regler medfører, at skadelidte efter endt efterforskning altid skal orienteres om, hvilke efterforskningsskridt forsikringsselskabet har anvendt, samt hvilke oplysninger selskabet har registreret om skadelidte. Orienteringskravet gælder også i sager, hvor selskabets efterforskning har afkræftet mistankegrundlaget,« står der.

Finanstilsynet skriver også som en af konklusionerne, at brancheforeningens kodeks for undersøgelse af forsikringssvindel skal rettes til, så de påpegede ting fremgår.

Hverken brancheorganisationen Forsikring & Pension eller Finanstilsynet vil udtale sig til Berlingske, før rapporten er endeligt offentliggjort.

På Christiansborg besvarer tidligere justitsminister og nu vikarierende erhvervsordfører Morten Bødskov (S) Berlingskes opkald om skjult GPS-sporing med en undren:

»Er det ikke allerede ulovligt?«  Tilsyneladende ikke, svarer Berlingske.

»Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det her er lovligt. Og det mener vi ikke, at det skal være. At man som forsikringsselskab i skjul og uden at orientere den pågældende sætter GPS-udstyr på den pågældende. Derfor vil vi bede ministeren om en redegørelse for retstilstanden på dette område og opfordre ham til at få ændret det,« siger han.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) skriver i en mail til Berlingske, at han først for alvor kan kommentere rapporten, når den ligger på hans bord.

»Uden at kommentere på en ufærdig rapport vil jeg allerede nu gerne slå fast, at forsikringsselskaberne skal opføre sig redeligt og loyalt i forhold til deres kunder. Og skulle det vise sig, at dette ikke er tilfældet, skal der entydigt strammes op,« siger Troels Lund Poulsen.