Landets skoleledere bør undersøge, om en SMS-ordning kan give dem færre pjækkende elever. Sådan lyder opfordringen fra Skolelederforeningen og en række politikere.

Elever skal ikke kunne slippe af sted med at pjække fra skole. Derfor roser både politikere og formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, en svensk SMS-ordning, som har givet en række skoler i Stockholm færre pjækkende lever.

Kuren mod pjæksyge er tilsyneladende at sende forældre SMSer, der gør opmærksom på, at deres børn er blevet væk fra skole. Og står det til skoleledernes formand er ordningen en, alle danske skoleledere og -bestyrelser bør kigge nærmere på.

»Vi skal se på erfaringerne og mulighederne for, hvordan vi kan gøre det nemmest muligt. Og så skal det skal være op til ledelsen og bestyrelsen på den lokale skole at vurdere, om fraværet er så bekymrende, at man skal sætte en lignende ordning i værk,« siger Claus Hjortdal.

Han mener ikke, der er brug fra national handling, da skoler med højt elevfravær allerede knokler for at vende kurverne. Men det ændrer ifølge formanden ikke på, at en SMS-ordning kunne gøre en forskel.

»Det er interessant at se på, om det her også kan være et af de midler, vi kan tage i brug for at få børnene i skole,« siger Claus Hjortdal.

Han opfordrer særligt skoleledere landet over til at undersøge mulighederne for IT-løsninger, som kan sende SMSer ud til forældrene helt automatisk, så lærerne i folkeskolen, der i forvejen står over for store udfordringer, ikke skal bruge tid på at finde telefonnumre og skrive SMSer.

De danske skoler, som har forsøgt sig med SMS-ordningen, oplever samme effekt som svenskerne. En af skolerne er Vamdrup Skole i Kolding Kommune. Her har skoleinspektør Per Rudbæk set markante forbedringer, siden han indførte SMS-ordningen for to år siden, og han opfordrer sine kolleger på landets øvrige folkeskoler til at følge trop.

»Det har betydet, at det pletvise fravær blandt vores større elever er faldet målbart. Det er et lille tiltag, hvor man får en ret stor effekt med en meget lille indsats,« siger skoleinspektøren og forklarer, at det tager lærerne få minutter at sende en standard-SMS til forældrene. Minutter, som ifølge Rudbæk er godt givet ud.

»Vi kunne se en effekt lige med det samme. Og eleverne sagde med et glimt i øjet: »Det var da var irriterende!,« så vi har uden tvivl lukket et smuthul for dem,« siger han.

Også politikerne på Christiansborg slynger om sig med opfordringer til skolelederne om at kigge nærmere på erfaringerne fra både Danmark og Sverige. Både Venstre, de Konservative, SF og Socialdemokraterne er dog enige om, at det skal være op til den enkelte skole at tage SMS-ordningen til sig, hvis behovet er der.

Venstres folkeskoleordfører, Louise Schack Elholm (V,) understreger, at situationen kan være meget forskellig fra skole til skole.

»Jeg synes, det skal være den enkelte skole, der vurderer, om det er en løsning, der fungerer for dem. Det er forskelligt, hvor stort problemet er rundt om i landet, hvordan forældrene reagerer på det, og om skolen kan få det til at hænge sammen med arbejdsgangen,« siger hun.

Annette Lind (S), der er undervisningsordfører for Socialdemokraterne, bakker op om, at skolerne hver især må stå for vurderingen.

»Hvis man som lærer og skole vurderer, at det vil have en effekt, og man har elever, som ikke kommer i skole, så synes jeg, det er en god idé,« siger hun.