Mere end hver femte dansker synes, at forskelsbehandling var en del af deres opvækst. Undersøgelsen viser, det hovedsageligt er kvinder, der har bemærket det, og ifølge ekspert er det oftest den store i flokken, der føler sig overset, siger ekspert.

Skældud, omsorg, trøst og partiskhed. Det er nogle af de elementer i opdragelsen, hvor flere end hver femte dansker har følt, der blev gjort forskel fra forældrenes side.

21 procent har mærket en forskelsbehandling i barndommen, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for BT og MetroXpress.

Undersøgelsen er baseret på 1002 repræsentativt udvalgte personer mellem 18 og 74 år.

Forskelsbehandlingen har især handlet om, at forældrene oftest har taget parti i konflikter, har givet mere trøst og omsorg til et af børnene eller har givet mere skældud til den ene fremfor den anden.

Ifølge familierådgiver Ole Flemming er det vigtigt, at man som forældre gør forskel på børnene, men børnene må ikke opleve forskelsbehandlingen.

»Nogle børn har brug for mere omsorg og opmærksomhed end andre. Men hvis børnene bemærker, at der gøres forskel, skal forældrene holde et ’møde’ med børnene, hvor familiens mindste skal kunne fortælle om frustrationerne,« siger Ole Flemming.

Især kvinder

Ifølge YouGov-undersøgelsen er det især kvinderne, der mener, der blev gjort forskel fra forældrenes side.

27 procent af de adspurgte kvinder har svaret, at de oplevede en forskelsbehandling fra forældrene. Og det er der en særlig forklaring på, mener Ole Flemming.

»Det er sådan, at følelsesregistret hos især unge piger er af en helt anden dybde, end det er hos unge drenge. Det betyder ikke, at drenge ikke skal have opmærksomhed, men piger tillægger det betydning på en anden måde, og de bruger også mere energi på det. Drenge er måske mere glade for at være i fred, mens piger gerne vil have opmærksomheden fra forældrene,« siger familierådgiveren.

De store børn bliver overset

I familierådgivningen ser Ole Flemming ofte, at det er de små børn, der får mest opmærksomhed. Det hænger sammen med nutidens ’curlingforældre’, der forsøger at gøre sit allerbedste med det yngste barn. Måske får barnet slet ikke lov til selv at prøve at binde skoene eller gå over vejen, siger han.

»Curlingforældrene prøver ofte at forlænge barndommen med det mindste barn – måske fordi de ikke skal have flere børn. Og derfor giver de også rigtig meget hjælp og opmærksomhed til det yngste barn,« siger Ole Flemming.

Det kan betyde, at de store børn føler sig oversete. Men det er der råd for.

»Med store børn er det rigtig vigtigt, at man giver dem lidt ekstra ros for at være ’den store’. For eksempel kan man, når man putter dem, huske at rose for at have hjulpet med forskellige ting. Det kan være små ting, men det betyder enormt meget for barnet, at mor eller far lige siger ’tak, fordi du hjalp den lille med dit og dat’, eller man gør opmærksom på, at de er meget vigtige for at få det hele til at gå op i en højere enhed,« siger familierådgiveren.

Voxpop

Pia Sletbjerg Skov, 49 år

Er det i orden, at gøre forskel på søskende i opdragelsen? Pia Sletbjerg Skov, 49
Er det i orden, at gøre forskel på søskende i opdragelsen? Pia Sletbjerg Skov, 49 Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Børn kan have forskellige behov, og når man skal tilgodese det enkelte barns behov, kan man være nødt til at gøre forskel nogle gange. Men mit udgangspunkt er faktisk, at man med opdragelse, lommepenge, kærlighed og så videre, skal behandle børnene ens. Ingen skal føle sig forfordelt frem for en anden. Jeg var selv enebarn, så jeg blev forgudet som barn. Så i min egen opvækst har jeg ikke nogen, jeg kan sammenligne med.

Kirsten Rosenberg, 38 år

Er det i orden, at gøre forskel på søskende i opdragelsen? Kirsten Rosenberg, 38
Er det i orden, at gøre forskel på søskende i opdragelsen? Kirsten Rosenberg, 38 Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Jeg synes på mange måder, at der skal være lighed i de basale rammer, men jeg synes også, det kan være naturligt at gøre forskel efter barnets behov. Jeg er selv nummer tre i søskendeflokken, og jeg tror nok, at jeg har oplevet nogle mere frie rammer end de to andre. Det kan jo skabe splid engang imellem, for så ser man, at den yngre får lov til flere ting. Det synes jeg, man skal være meget opmærksom på som forældre, så man ikke bare lader stå til.

Alice Aagaard, 67 år

Er det i orden, at gøre forskel på søskende i opdragelsen? Alice Aagaard, 67
Er det i orden, at gøre forskel på søskende i opdragelsen? Alice Aagaard, 67 Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Jeg synes, det er en nødvendighed at gøre forskel på børn, fordi børn er forskellige. Du kan ikke opdrage dem ens, for de er individualister. Man er nødt til at gradbøje reglerne i familien. Og jeg tror, at kvinder er mere opmærksomme på det og går mere op i det. Og det er meget magtpåliggende for kvinderne at få familierne til at fungere. Jeg er selv enebarn, men mine børn var meget forskellige. Derfor skulle de også opdrages forskelligt, for at der var retfærdighed i det.

Jørgen Mortensen, 70 år

Er det i orden, at gøre forskel på søskende i opdragelsen? Jørgen Mortensen, 70
Er det i orden, at gøre forskel på søskende i opdragelsen? Jørgen Mortensen, 70 Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Jeg synes, at der skal gøres forskel på børn, men det skal dog være en minimal forskel. Børn er jo forskellige, selvom de har samme forældre. Jeg har to piger, og selvom der ikke var stor forskel i deres opdragelse, så gjorde jeg da forskel på dem. Og det gør jeg sådan set også med mine seks børnebørn. Man har jo nogle favoritter, men de får alle sammen meget slik, og så ved de, at de skal spørge mig, hvis de vil have et ‘ja’.