En snæver kreds af højtstående advokater, der rydder op i krisens konkursboer, bliver nu beskyldt for at score kassen på konkurser.

Kritikken går bl.a. på, at en særlig ordning giver en lukket kreds af københavnske advokater nem adgang til konkursboer, som sikrer dem en millionomsætning. Det drejer sig om 24 advokater, der fungerer som ‘faste medhjælpere’ ved Sø- og Handelsretten i København.

Siden 2008, hvor finanskrisen ramte Danmark, er antallet af konkurser eksploderet. Det har givet travlhed blandt landets kuratorer, der er krisens største vindere.

BT fortalte tirsdag, at advokat Ole Borch, der er medlem af den snævre kreds af advokater, som er faste medhjælpere, har været fire år om at kradse små 65.000 kr. ind i et, ifølge kendere, meget simpelt konkursbo. For det arbejde kræver Ole Borch to mio. kr. i honorar og udgifter.

Fast vagtordning

Advokaterne, der er faste medhjælpere, er en del af en vagtordning, der betyder, at de fast udpeges af Sø- og Handelsretten til at rydde op i konkursboer.

I teorien er dette ikke en gylden forretning, fordi retten alene har ret til at videregive konkursboer, hvor der ikke er aktiver. Mens det i de store lukrative konkursboer, hvor der er mange aktiver, er forbeholdt kreditorerne - altså dem der har penge til gode i boet - at udpege kuratoren.

Ifølge folk fra branchen foregår det dog på den måde i praksis, at de ’faste medhjælpere’ også scorer de lukrative boer. De henter nemlig så stor troværdighed og goodwill på at være en del af Sø- og Handelsrettens vagtkorps, at kreditorerne groft sagt automatisk vender blikket mod de ’faste medhjælpere’.

Derfor bliver medhjælperordningen i branchen betragtet som advokaternes ‘cash cow’, ligesom den beskyldes for at være ‘konkurrenceforvridende’, fordi det er meget svært for nye advokater at blive fast medhjælper i Sø- og Handelsretten.

Cash cows

- Der kan være boer, som er cash cows, fordi der er mange mennesker, der kan bruge en masse timer på dem. Og som fast medhjælper får du måske mere adgang til de sager, siger advokat og partner hos Rønne og Lundgren, Jesper Lundgren og fortsætter:

- Systemet er konkurrenceforvridende. Det er hævet over enhver tvivl. Men de faste medhjælpere har også en forpligtelse til at tage de konkursboer, som kan være noget forfærdeligt bras, siger Jesper Lundgren.

Det er ikke ualmindeligt, at de faste medhjælpere kan sidde med helt op til 100 boer ad gangen.

Men Dan Terkildsen, advokat og partner hos Danders & More, forklarer, at opgaverne gerne må sendes nedad i systemet i virksomheden. Dette er blot med til at gøre tjansen som medhjælper i skifteretten endnu mere attraktiv. Som advokat er du nemlig dermed med til at lægge en fast økonomisk bund i din virksomhed.

- Det er med til at lægge en god bund for din indtjening, samtidig med at du laver noget andet. Det er en fordel, hvis du kan beskæftige 20 fuldmægtige længere nede i hierarkiet i din virksomhed, siger Dan Terkildsen.

Favoriserer lille gruppe

Han mener, at det er på tide, at systemet bliver taget op til revision, fordi det favoriserer en lille gruppe advokater.

- Man bør se på systemet med faste medhjælpere, da det har en tendens til at virke lidt indspist, og mange medhjælpere har været udnævnt i mange år, og der er, så vidt jeg ved, eksempler på, at en fast medhjælper har kunnet bruge udnævnelsen som grundlag for at sælge sin forretning, siger Dan Terkildsen.

Hvor mange penge der præcis tjenes på de store konkursboer, er meget svært at finde ud af. I Ole Borchs timeregnskab fra før omtalte konkursbo kan det bl.a. læses, at der er noteret ca. fire timer på at finde ud af, at et golfcertifikat, der havde været til salg i fire år, ikke kunne indbringe konkursboet nogen penge.

At man har brugt så mange advokattimer på at finde ud af det, kritiseres af flere med branchekendskab.

Rimeligt honorar?

Og ifølge professor, dr. jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen ved Københavns Universitet, der er ekspert i konkursboer, er et tredje problem, at det kan være vanskeligt for retten, der både er arbejdsgiver og kontrollant, at bedømme, hvad der er et rimeligt honorar fra sag til sag.

- Skifteretten skal godkende honoraret, men skifteretten er på en meget vanskelig opgave, fordi det er meget svært at vurdere, hvad der er et rimeligt honorar, for dommeren sidder ikke og kigger advokaten over skulderen og ser, hvad der bliver lavet i de forskellige sager, siger han.

FAKTA: Det laver en kurator

* En kurator er en advokat, der efter en konkurs skal kradse penge ind i boet til privatpersoner eller firmaer, der har penge til gode.

* Inddrivningen sker ved at sælge dele af det konkursramte selskab, f.eks. ejendomme eller inventar.

* Ifølge konkursloven er det kreditorerne, der bestemmer, hvem der skal være kurator, men de fleste overlader det til skifteretterne at bestemme, hvem der skal være kurator.

* Der er ingen grænse for, hvor mange konkursboer en advokat kan have.

* Det er skifteretten, som holder opsyn med, om kurator udfører sit arbejde godt nok.

* Kurator skal løbende levere kreditinformationer, hvor han redegør for arbejdet i boet.

* Kurator tjener fra 1.600 kr. til 4.000 kr i timen.