Hver dag året rundt betaler danskerne seks millioner kroner i bøder. Mindst. En opgørelse fra Rigspolitiet viser, at der alene i år vil blive opkrævet bøder til staten for over to milliarder kroner. På blot fem år er det mere end en fordobling af statens provenu. Og ikke kun staten kradser penge ind: Sidste år udskrev københavnske parkeringsvagter flere end 800 p-afgifter om dagen, på Frederiksberg blev det til 110 om dagen. Også i den kollektive trafik er bøder blevet en god indtægtskilde, viser Berlingske Researchs gennemgang af de mangeartede bøder, danskerne udsættes for.

Danmark er blevet et bødesamfund. Et samfund med kontant afregning, hvis man træder ved siden af, parkerer forkert, kører for hurtigt, afleverer sine bøger for sent, glemmer at tjekke ud eller ind, glemmer aftalen på hospitalet eller synet på bilen. Aldrig har vi danskere betalt så meget i bøde til det offentlige som nu: Større bøder, flere bøder og bøder på nye områder er blevet politikernes foretrukne instrument til at regulere vores adfærd. Og borgerne har med sikkerhed ikke set det sidste forslag om flere og større bøder fra politikerne i Folketinget.

Bøder har indbyggede problemer

Der er dog især to ulemper ved bøderne, som er ret alvorlige: For det første virker bøder dårligt, hvis hensigten er at få os til at opføre os anderledes. Det påpeger Sille Krukow, der er en af Danmarks få eksperter i adfærdsændringer og indehaver af konsulenthuset Krukow.

»Bøder er stort set aldrig den bedste måde at få folk til at ændre adfærd på, og der er da også kun meget få eksempler på, at bøder har skabt en adfærdsændring« forklarer Sille Krukow.

For det andet kan mistanken om, at bøderne blot er en udspekuleret pengemaskine, der skal sikre flere kroner i statskassen, brede sig blandt borgerne:

»Udefra kan det være svært for borgerne at se, om politikernes hensigt er at ændre adfærd eller at kradse penge ind,« mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

Dermed er der risiko for at bøderne vil blive opfattet som en ekstra skat og miste deres legitimitet.

Bøder en stor post på finansloven

I år budgetteres der på finansloven helt nøjagtigt med 2,072 milliarder kroner, viser et notat fra Rigspolitiet. Sidste år var indtægterne på 1,6 milliarder kroner, men siden er den automatiske fartkontrol blevet udvidet. Tilbage i 2008 lå provenuet på bare 746 millioner kroner. Tallet dækker over alt fra bøder for færdselsforseelser, bøder til Skat eller overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet mener, at der er flere grunde til, at der i dag udskrives langt flere og større bøder i Danmark.

Den første handler om politikernes reaktionstid. De bliver bedt om at reagere prompte, hver gang et nyt problem opstår – journalister og oppositionspolitikere kræver svar fra ministrene: Hvad vil du gøre?

»Bøder er et let tilgængeligt symbolpolitisk instrument. Vil politikerne gerne ændre ved noget, som de ikke billiger, så svarer de ofte med højere bøder. Der ligger en stor signalværdi i at kunne sige: »Jeg er villig til at sætte straffen op,«,« siger Jacob Torfing.

De senere år er bøderne blandt andet blevet hævet for at køre for hurtigt ved vejarbejder, for at besidde og sælge ulovligt fyrværkeri, for social dumping, for at være skyld i alvorlige arbejdsulykker, for at parkere på handicap-parkeringspladser og meget mere. Bøder i den kollektive trafik er steget betragteligt, ligesom bøder til de flere end 800.000 gange, rejsende glemmer at tjekke ud med Rejsekortet, har bidraget pænt til indtægterne. Også bøder på biblioteket er steget, ligesom der er kommet en stribe nye områder, hvor offentlige institutioner nu udsteder bøder – for eksempel ved udeblivelser fra bilsyn eller behandling på hospitalet.

»Der er indført resultatmål på mange områder i det offentlige. Der er mål for, hvor mange dage politiet skal rykke ud, og hvor mange dage om året de såkaldte stærekasser skal fotografere fartsyndere. Det fører alt sammen til flere bøder og mere straf,« siger Jacob Torfing.

Den elektroniske fartkontrol, som er blevet voldsomt udvidet, har været genstand for stor diskussion og masser af protester. Alene i år budgetterer staten med at få omkring 600 millioner kroner i kassen ved udstedelse af fartbøder fra den elektroniske fartkontrol.

»Den sidste årsag til flere og højere bøder – som næsten er kriminel – handler om, at bøderne bliver et finansieringsmiddel for de offentlige kasser. Altså at der går provenutænkning i det,« siger Jacob Torfing.

Bøder vækker vrede blandt bilister

I bilisternes interesseorganisation, FDM, har man længe med misbilligelse fulgt, hvorledes bødetaksterne igen og igen er blevet hævet. Når det gælder de udskældte fotovogne eller stærekasser, der skal få bilisterne til at overholde fartgrænserne, konstaterer Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM, at Danmark er gået den modsatte vej af stort set alle andre lande. For i Danmark er fotofælderne skjult på vejene, mens man i blandt andet Sverige med tydelige skilte advarer om fartkontrollen.

I både Danmark og Sverige er det erklærede formål at få bilisterne til at sænke farten. Men sker det nu også?

»Hvis det handler om at få bilister til at sænke farten, så ville det være mere effektivt at gøre fotovognene synlige og advare med skilte. Argumentet om, at bilisterne holder hastigheden nede, når de ikke ved, hvor fotovognene er, holder ikke. Der er 100 fotovogne til de 77.000 kilometer vejnet i Danmark. Så selv om politiet nu har fået ti gange så mange vogne, så kan bilister altså stadig køre rundt i dagevis uden at møde en af dem. Det virker i vores optik kontraproduktivt,« siger Torben Lund Kudsk.

FDM føler dog ikke anledning til at beskylde regeringen for at have etableret en lukrativ pengemaskine til de offentlige kasser. Fartkontrol handler fortsat om at gøre trafikken mere sikker – også med de nye fartfælder.

»Men når man vælger at holde kontrollen skjult, så bærer det naturligvis ved til det bål, at man som borger spørger: »Hvad handler det her egentligt om?«,« tilføjer Kudsk.

En ikke uvæsentligt negativ sideeffekt ved de mange bøder er, at de skaber større modvilje mod myndigheder og politikere, fordi mange opfatter bøderne som uretfærdige. Det har parkeringsvagterne i København og andre byer i mange år mærket på egen krop.

Sidste år modtog København over 20.000 klager over de uddelte parkeringsbøder. I FDM er det fast arbejde for foreningens jurister at hjælpe med klager over parkeringsbøder og fartkontrol, og på Facebook er der adskillige grupper, hvor der skummes af raseri over de forkætrede girokort.

»Når det gælder fartbøder, er det vores tese, at det i langt de fleste tilfælde er almindelige bilister, der ved uopmærksomhed er kommet til at køre lidt for hurtigt. Og når de så alligevel får en bøde, er der en risiko for, at fotovognene får samme dårlige ry, som p-vagterne har blandt mange bilister,« forklarer Torben Lund Kudsk.

Staten vinder altid

Professor i økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen siger, at der altid vil være en mistanke om, at det handler mindre om adfærdsændring end om at få kolde kontanter i kassen.

»Som bødeudskriver kan man jo være glad uanset hvad. Får man ikke så mange penge ind, så er det, fordi man får reguleret adfærden i den rigtige retning, og flere er blevet lovlydige. Og får man penge i kassen, så er det jo heller ikke så dårligt. Men man kan ikke få begge dele,« siger Bo Sandemann Rasmussen og tilføjer:

»Det er fundamentalt problematisk, at man begynder at regne provenuet fra bøder ind i et finansieringsgrundlag. Så kan borgerne få fornemmelsen af, at bøderne ikke er indført, fordi politikerne gerne vil have, at folk opfører sig bedre.«

Det samme mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank CEPOS. Han påpeger, at der blandt politikerne er en tilskyndelse til at indføre bøder for at skaffe penge i kassen, men mener også, at grænsen er ved at være nået:

»Man skal ikke finde på bøder for at skaffe provenu, og man skal ikke opstille fotofælder for at få penge i kassen. Det er en problematisk tendens, og den folkelige modstand mod overdreven brug af bøder vil være massiv.«