*


KØB PLUS!

Forældre presser unge til at vælge gymnasiet

Landets ungdomsuddannelsesvejledere oplever, at forældre presser deres børn til at vælge gymnasiet over eksempelvis en erhvervsuddannelse.

Mange forældre ser hellere, at deres børn får en studenterhue frem for et svendebrev, skriver Politiken.

I en undersøgelse fra Politiken Research svarer otte ud af 10 ungdomsuddannelsesvejledere, at de unge føler sig presset til at tage en gymnasial uddannelse af deres forældre. En tredjedel af de 356 ungdomsuddannelsesvejledere peger også på, at eleverne ofte mærker presset fra forældrene.

Til gengæld svarer kun 25 procent af de adspurgte vejledere, at forældrene blander sig, når det gælder en erhvervsuddannelse.

- Der er noget status i studenterhuen. Det er almindeligt blandt mange forældre og unge, at de gymnasiale uddannelser rangerer højere end erhvervsuddannelserne, siger ungdomsuddannelsesvejleder Jeppe Johansen, som mener, at forældrene mangler kendskab til alternativerne til en gymnasieuddannelse.

- Forældrene har en ambition, en drøm eller en forventning om, at deres børn tager en gymnasiel uddannelse. Nogle elever fortæller, at deres forældre bliver skuffede, hvis de ikke søger gymnasiet, forklarer han.

Ifølge ungdomsuddannelsesvejleder Helle Würtz læsser mange forældre deres egne uopfyldte ambitioner over på deres børn - men det giver risiko for store nederlag, siger hun.

- Visse steder er det et meget stort problem, fordi mange af eleverne ikke kan leve op til forventningerne hjemmefra. For mange elever forlader grundskolen som funktionelle analfabeter, der tror, de skal på gymnasium. Men nogle af dem kan hverken begå sig socialt eller fagligt på gymnasieniveau, siger hun.

Uddannelsesforsker og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson peger på, at unge ikke er tjent med en ringe studentereksamen. Unge med lave karaktergennemsnit fra gymnasiet har nemlig ikke adgang til ret mange uddannelser, påpeger hun.

- Man kan risikere at stå med en dårlig studentereksamen og dermed faktisk have svært ved at komme videre, siger Noemi Katznelson til Politiken.