Bleskift og ture til vandland kommer tilsyneladende tit i vejen, når sommerferien skal bestilles og forældrene hellere vil realisere sig selv. Derfor vælger mange forældre at holde ferie uden børnene, lyder det fra ekspert.

Når nogle børneforældre vælger at sende de små poder i institution midt i juli, skyldes det et stort behov for for selvrealisering og pause fra en stresset hverdag med et stort arbejdspres.

»Mange forældre føler, at de ikke kan slå til som forældre. Samfundet er ego-centreret, hvor der er meget fokus på karriere og et individuelt livsprojekt. Derfor tror jeg, at nogle forældre vælger at tage på ferie uden børnene,« siger Karen Sjørup, sociolog fra RUC.

Læs også:

En undersøgelse fra institutionen Børnegården på Amager, viser, at mere end hvert fjerde barn i institutionen har haft mindre end tre ugers sommerferie i år. I flere af Børnegårdens vuggestuer holdt hver trejde barn under tre ugers ferie. Tal fra BUPL bakker tendensen op: Flere af landets mindste børn holder mindre fri fra børnehaver og vuggestuer i sommerferien. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Læs også:

»Mange af nutidens forældre har svært ved at fylde tiden ud med børnene. De synes, at ferie skal være fyldt med oplevelser, og det er svært, når man har små børn. Forældres selvrealiseringsprojekt står i modspil til det at have små børn med på ferie,« siger Karen Sjørup.

Læs også:

Hun kan ikke fremhæve mange positive ting ved, at forældre tropper op på diverse ferie-resorts uden dem, de har sat i verden. Men det er trods alt bedre, at børnene leger med andre børn, end de er sammen med forældre, der blot parkerer dem foran tv-apparatet eller ipaden.

Mener du også, at du er i din gode ret til at holde ferie uden dine børn? Har du lyst til at stå frem med dine historie til BT, så skriv en SMS til 1929 eller mail: pett@bt.dk.