Ny forskning viser, at det går ud over børns trivsel, læring og udvikling, hvis de går i daginstitutioner med plads til flere end 100 børn. Forældrenes Landsforening finder rapporten bekymrende og kræver handling.

Det er opsigtsvækkende konklusioner, der kalder på handling og overvejelser i forhold til udviklingen i kommunerne, hvor der stadig bygges flere store daginstitutioner.

Sådan siger Dorthe Boe Danbjørg, der er formand for Forældrenes Landsforening (FOLA), om en ny rapport fra Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, der viser, at det går ud over børnenes trivsel, læring og udvikling, hvis de går i store institutioner med plads til over 100 børn.

»Vi er bekymrede for de mange daginstitutioner, som har den størrelse, som ifølge forskningsrapporten er uhensigtsmæssig, hvis man ser på den pædagogiske kvalitet. Vi har i en årrække set, at der er kommet langt flere store daginstitutioner, og vi har forholdt os rimelig positivt, så længe vi har kunnet se, man tog hensyn til den pædagogiske kvalitet,« siger Dorthe Boe Danbjørg og fortsætter:

»Rigtig mange forældre er bekymrede om størrelsen på daginstitutionen, fordi de frygter, deres børn bliver reduceret til blot et nummer i rækken, og at de ikke bliver mødt af et personale, som har kendskab til netop deres børn. Den mistanke er rapporten med til at bekræfte, og der er derfor behov for, at politikerne handler,« siger FOLA-formanden.

De to forskere bag rapporten, Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose, konkluderer, at børns dagligdag og trivsel på mange måder er bedre i de små dagsinstitutioner.

»I store institutioner samler man børnene i grupperum, så man kan holde øje med dem. Det betyder paradoksalt nok, at selv om institutionen har mere plads, får børnene mindre plads at udfolde sig på, fordi de samles i grupperum, så de ikke bliver væk. Det går ud over børnenes bevægefrihed til fællesarealer og legepladser, hvilket betyder meget for deres trivsel og glæde,« siger professor og psykolog Charlotte Ringsmose og fortsætter:

»Vi kan også se, der er større distance til ledelse i de store institutioner, derfor er kvaliteten pædagogisk set mere varieret. Den svingende pædagogiske kvalitet går ud over børnenes udviklings- og læringsmuligheder, og vi ved, at den tidlige barndom har meget stor betydning for, hvordan man klarer sig i det videre skole- og uddannelsesforløb.«

Rapporten viser, at der de senere år er dukket flere store institutioner op - særligt i storbyerne. Enten har kommunerne bygget stort, eller også er mindre institutioner blevet sammenlagt til store.

En af de kommuner er Københavns Kommune, hvor børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) dog ikke oplever problemer med store vuggestuer og børnehaver. Tværtimod.

»Når jeg kigger på de store institutioner i København, er det et helt anderledes billede, jeg får. Når vi bygger store daginstitutioner, tænker vi i pædagogiske principper og sørger for, at børnene har små og overskuelige relationer til hinanden og de voksne. Så jeg er nødt til at anfægte rapportens indhold,« siger Pia Allerslev og konkluderer:

»Det handler om at have nogle dygtige ledere og medarbejdere, der forstår at organisere stuerne, arbejdsgangene og fællesarealerne,« siger hun.

Dorthe Boe Danbjørg er enig i, man kan organisere sig ud af nogle af problemerne med store daginstitutioner, men der skal flere varme hænder til, før det endelige svar er givet.

»Hvis den pædagogiske ledelse og forvaltning formår at skabe de små rum i den store institution, så har vi ikke nogen forbehold. Det vigtige er, at børnene har en tryg hverdag. Men rapporten viser også, at fordi man har stordriftsfordele og samler børn i store institutioner, kommer der ikke nødvendigvis flere pædagoger, hvilket vi bestemt mener, er en del af løsningen,« siger hun.