Gennemsnitsalderen for nybagte forældre er faldende. Samtidig stiger fertiliteten, og der kommer flere børn.

København. I 2015 fyldte den stigende alderskurve for fødende så meget, at der fra politisk hold blev søsat flere store kampagner, der opfordrede især de unge til at "knalde for Danmark" og få børnene tidligere.

Kampagnerne fik en blandet modtagelse, men noget tyder nu på, at de kan have haft effekt.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var den gennemsnitlige alder for fødende kvinder faldende i 2016.

Selv om der er tale om et lille fald fra 30,9 til 30,8 år, er faldet bemærkelsesværdigt, da det er første gang siden 1977, det sker.

Mai Heide Ottosen, der er sociolog og forsker i familieliv, kalder det en positiv udvikling, hvis alderen falder lidt.

Der er mange forskellige grunde til, at det er godt, at familier ikke kommer for sent i gang med at få børn. Særligt hvis man vil have mere end ét barn.

Men Mai Heide Ottosen mener dog ikke, at man skal glæde sig over statistikken for tidligt.

- Det er jo ikke en særlig markant udvikling. Jeg synes, at man først for alvor kan begynde at se på det, når det er en udvikling, vi har set i flere år.

Tilbage i 1977 var gennemsnitsalderen for fødende kvinder nede på 26,5 år.

Det er i byerne, at de nybagte forældre er ældst, mens de i landets yderområder er yngst.

Selv om den gennemsnitlige alder for alle fødende falder, er den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende uændret på landsplan. Den er 29,1 år. Det har den været siden 2013.

Foruden en årgang med yngre forældre afslører tallene fra Danmarks Statistik også, at danske kvinder for tredje år i træk er blevet mere fertile.

Hvor der i gennemsnit i 2015 blev født 1,72 barn per kvinde i alderen 15-49 år, blev der i 2016 født 1,79 barn per kvinde i gennemsnit. Det er en stigning for tredje år i træk.

Der er dog store geografiske forskelle på fertiliteten.

Hvor man i den samlede fertilitet i Tønder var på 2,34 barn per kvinde i 2016, var den i København på 1,63 barn per kvinde.

Det skyldes dog ikke, at københavnske kvinder har dårligere chance for at blive gravid eller får færre børn.

Derimod er der stor forskel på, hvor stor en andel af befolkningen der er kvinder i den fødedygtige alder i de to kommuner.

Meget tyder generelt på, at man fra politisk hold kan regne med flere børn i de kommende år.

Ifølge fremskrivninger fra Danmarks Statistik kan vi stå foran et regulært babyboom i Danmark.

Antallet af fødsler forventes således at stige med 21 procent frem mod 2025.

/ritzau/