Udgiften til folkeskoleeleverne er siden 2002 faldet med knap 13 procent, viser en ny opgørelse.

I løbet af de seneste ti år er udgifterne til folkeskoleeleverne raslet ned. Det viser en opgørelse, som BDO Consulting har lavet for Danmarks Lærerforening, skriver Politiken.

Det fremgår ifølge avisen af opgørelsen, at kommunerne i 2002 brugte 58.313 kroner per elev i de almindelige folkeskoler, og at beløbet sidste år var faldet til 51.009 kroner.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen siger til Politiken:

»Politikerne på Christiansborg siger, at vi har brugt så og så mange penge i finansloven på folkeskolen, men det nytter ikke noget, når midlerne ikke når ud på de enkelte skoler. Vi har haft konstant færre ressourcer«.

Det fremgår ifølge Politiken ikke af opgørelsen, hvilke områder der er sparet på. Ifølge Anders Bondo Christensen er det blandt andet efteruddannelse af lærere, lejrskoler og antallet af undervisningstimer, der har stået for skud.

Samtidig viser opgørelsen ifølge lærerformanden, at pengene ikke er fulgt med de elever med særlige behov, som skal inkluderes i den almene undervisning.

Hos SF er formand Pia Olsen Dyhr (SF) også bekymret over de faldende udgifter, ikke mindst i lyset af den øgede inklusion. Partiet vil ved efterårets finanslovforhandlinger have afsat 600 millioner kroner over de næste tre år netop til inklusion.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) anerkender ifølge Politiken, at de samlede udgifter per elev er faldet i perioden, men påpeger, at tallene fra 2013 er svære at regne med grundet lærerlockouten.

Hun påpeger ifølge avisen også, at der er afsat 4,5 milliarder kroner til folkeskolereformen frem til 2018.