Formand i FOA, Dennis Kristensen, bakker op om, at hunde skal være indespærret, når ældre har besøg af hjemmeplejen.

91-årige Solveig Knudsen er blev pålagt af Hedensted Kommune lidt nord for Vejle, at hun skal spærre sin dværgpudel Kesa inde, når hun for besøg fra hjemmehjælpen. Og det i helt i orden at forlange, mener FOA’s formand Dennis Kristensen.

- Vi bliver nødt til, at stille nogle krav til ældre med kæledyr. Hvis man som ansat er bange for hunde eller allergisk og risikerer at blive syg, så er det så lille et indgreb i den ældres liv at lukke hunden inde i de det korte tidsrum, som hjemmehjælpen er forbi, siger Dennis Kristensen.

Hedensted Kommune meddelte forrige fredag sine ældre borgere, at hunde skal være indespærret under hjemmehjælpens besøg. Men det har Solveig Knudsen nægtet, og derfor har Hedensted Kommune truet med at fjerne hjemmehjælpen fra 91-årige svagtseende kvinde.

- Jeg holder fast i, at jeg ikke vil tvinges til noget så tåbeligt. Kesa er så fredelig, som nogen hund kan være, siger Solveig Knudsen.