Økonomisk fremgang og gode kræfter får flere flygtninge i job, men for lav andel, siger Dansk Flygtningehjælp.

København. Hos Dansk Flygtningehjælp er generalsekretær Andreas Kamm glad for, at andelen af nytilkomne flygtninge, der fik et job, blev fordoblet i 2016 - fra 7,2 til 14,8 procent.

Andreas Kamm peger på økonomisk medvind og øget opmærksomhed på at få flygtningene ud på arbejdsmarkedet, som mulige forklaringer.

- Der er mange virksomheder, som har stillet op for at gøre en ekstra indsats. Mange kommuner har strammet op, og mange organisationer har mobiliseret frivillige og andre kræfter til at hjælpe her. Det er klart, at det har en effekt, siger han.

Det gør en forskel, at flygtninge i modsætning til tidligere som udgangspunkt bliver betragtet som klar til at tage et arbejde, når de kommer. Og så har den nye integrationsgrunduddannelse også gjort en forskel, siger Andreas Kamm.

Han understreger dog, at fremgangen i beskæftigelse kommer fra et for lavt niveau.

- Det er fordobling - ja. Men udgangspunktet er jo relativt sløjt. Så vi skal holde kadencen og blive ved med at stræbe efter, at kurven går op ad, siger han.

Sidste år kom 3316 nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i job. Det svarer til 15 procent af gruppen - en fordobling af andelen i forhold til 2015.

Det viser en beregning, som Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) nyhedsbrev, Agenda, har lavet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Andreas Kamm afviser ikke, at en økonomisk pisk kan spille en rolle for den enkeltes motivation for at få et arbejde.

I efteråret 2015 blev den såkaldte integrationsydelse vedtaget. Den skærer den månedlige ydelse til nye flygtninge og familiesammenførte til et lavere niveau end kontanthjælp.

- Fra tidligere undersøgelser ved vi, at det har betydning. Men en meget begrænset betydning, siger Andreas Kamm, som har betænkeligheder ved at bruge lave ydelser som pisk:

- Kun en ting er sikker. Man fattiggør flygtningefamilier. Dermed spænder man ben for visse dele af integrationsprocessen, ved at folk ikke har råd til at sende deres børn til fodbold eller invitere til fødselsdage og så videre.

I DA-analysen har man set på 18-59-årige flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Danmark fra 2011 til 2015. Derfor bruges betegnelsen nytilkomne.

Ifølge DA tæller analysen reelle job, hvor man tjener sine egne penge.

/ritzau/