21-årige Mohammad Moliq sammen med sin bror og mor på deres fælles værelse i Auderød Asylcenter. De kunne finansiere rejsen til Danmark ved at sælge huset i hjemlandet og andre værdigenstande. foto: Nikolai Linares
21-årige Mohammad Moliq sammen med sin bror og mor på deres fælles værelse i Auderød Asylcenter. De kunne finansiere rejsen til Danmark ved at sælge huset i hjemlandet og andre værdigenstande. foto: Nikolai Linares

Flygtninge, der opholder sig på Auderød Asylcenter, var fredag ikke meget for at tale om deres medbragte værdier.

Den 38-årige Salah Mustafa løfter sit ærme op og lader et guldglinsende armbåndsur komme til syne. Det metaltunge ur ser ud til at have en så høj værdi, at det kan risikere at blive beslaglagt af politiet, hvis regeringen kommer igennem med forslaget om at tage værdigenstande fra flygtninge, der kommer til Danmark.

Men det guldglinsende syn bedrager. Uret er ikke et ægte Casio-ur, og i virkeligheden har Salah Mustafa blot givet 10 euro – cirka 75 kroner - for det.

Artiklen fortsætter under billedet

Ikke alt der glimter er guld. Salah Mustafas Casio-ur er blot en kopivare til 10 euro. Foto: Nikolai Linares
Ikke alt der glimter er guld. Salah Mustafas Casio-ur er blot en kopivare til 10 euro. Foto: Nikolai Linares

»Det har ikke kostet meget, men jeg er glad for det. Jeg har ingen andre værdier med mig hertil,« siger han.

081SEJesKhaderNY-193432.jpg

Salah Mustafas ur og lignende værdigenstande har været en af udlændingeminister Inger Støjbergs (V) hedeste kæpheste, siden Lars Løkkes regering kom til sidste sommer.

Regeringen mener, at flygtninge, der har taget dyrebare værdigenstande med sig til Danmark, skal have dem beslaglagt, så de selv kan finansiere deres ophold.

Ramaskrig

I udlandet har der lydt et ramaskrig over Danmarks behandling af nødstedte mennesker.

Den amerikanske avis The Washington Post gik så langt, at de sammenlignede tiltaget med noget, nazisterne under Anden Verdenskrig kunne have stået som pennefører for.

Salah Mustafas eksempel er ikke enestående i Auderød Asylcenter i Frederiksværk i Nordsjælland. Flere af de asylansøgere, BT talte med i går, fortæller, at de har taget meget få værdigenstande med sig til Danmark.

»Vi har næsten kun vores tøj med til Danmark. Vi solgte huset i Afghanistan og andre af vores værdigenstande, så vi kunne få råd til en menneskesmugler, der kunne få os herop,« siger 21-årige Mohammad Mohiq, der sammen med sin bror og mor har tilbagelagt flere tusinde kilometer for at komme i sikkerhed i Danmark.

Forvirringen om regeringens forslag, der i lang tid har været en af de varmeste politiske kartofler, er ved at være total. Fredag aften kom regeringen dog op med et ændringsforslag, hvor de blandt andet foreslår at hæve beløbsgrænsen for, hvor mange kontanter politiet må beslaglægge.

DF vil ikke have liste

I gårsdagens BT efterspurgte regeringens støtteparti De Konservative så en liste over, hvilke værdier flygtninge må tage med sig til Danmark, uden at få dem beslaglagt af politiet. Svaret blafrer fortsat i vinden hos regeringspartiet Venstre, mens Dansk Folkeparti blankt afviser sådan en liste.

»Vi er imod, at man laver sådan en liste. Den vil være en brugsanvisning i, hvordan man får sine værdigenstande til landet,« sagde Martin Henriksen (DF) blandt andet til BT i går.

Selv ikke politiet, der arbejder i centrene, kan svare på, hvilke og hvor mange værdier flygtninge typisk medbringer på deres farefulde flugt. »Jeg aner ikke, hvor mange værdier, de tager med sig. Vi går ikke og tjekker folks værdigenstande .

dasfsadfddd

Vi gør det, når loven kommer, men den er ikke indført endnu,« siger vicepolitiinspektør Tommy Keil, der for tiden er udstationeret i Sandholmlejren.

Det er Røde Kors, der står for den daglige drift af Auderød Asylcenter, der primært bruges som modtagecenter for flygtninge fra Syrien, Irak og andre lande i Mellemøsten. Selvom Røde Kors er i daglig kontakt med flygtningene, har organisationen ikke kendskab til, hvilke værdigenstande de har taget med sig. Det er en politiopgave at holde status på det, lyder det.

»Der er jo mange flygtninge, som ikke har andet med end det tøj, de har på. Det er politiet, der skal stå for efterforskningen.

Det ligger allerede i lovgivningen, at de bliver spurgt om, hvorvidt de har formuer med sig. Det er der nemlig oplysningspligt til.. Hvis de har store værdier med sig, så skal de selv betale for deres ophold,« siger presseansvarlig Susan Hoffmann fra Røde Kors.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook