- Overordnet set er det uhyre sikkert at flyve. Risikoen for flystyrt er lidt den samme som chancen for at få syv rigtige i Lotto. Den er meget lille. Så man skal ikke frygte flystyrt, lyder det fra Hans Christian Stiggaard til bt.dk.
Lørdag styrtede et større passagerfly ned under en landing i San Francisco. 307 personer befandt som om bord på flyet, da ulykken skete. To overlevede ikke. Og søndag skete det så igen. Et lille taxa-fly styrtede ned og brød i brand på Kenai-halvøen i Alaska. Alle ti om bord mistede livet.
Men på trods af de to tragiske flystyrt, mener Hans Christian Stiggaard ikke, at man skal begynde at blive bange for at flyve.
- Faktisk har der aldrig været så få ulykker, som nu. Så de to ulykker må ikke få én til at sige, at det er farligt at flyve. Min egen datter skal faktisk til San Francisco på lørdag. Hendes første reaktion var at blive bange, fordi det lige var den lufthavn, ulykken skete i. Men der er ingen grund til at blive bange, siger han.
Bedre flyvemaskiner, udvikling af teknologien og teknikken og forbedring af uddannelser, både for mekanikere, flyveledere og piloter, har alt sammen været med til at optimere flyvesikkerheden, siger sikkerhedskonsulenten. Og den optimeres fortsat.
- Fly er den mest sikre transportform, der findes. Hvis man gør det op i, hvor mange passagerer der bliver flyttet i en flyvemaskine hver dag, i forhold til, hvor mange ulykker der egentligt sker, så er flyet som udgangspunkt den mest sikre transportform, fortæller Hans Christian Stiggaard.
Tænk over flyveture i Asien og Afrika
Samme konklusion kom den internationale luftfartsorganisation IATA også frem til, da organisationen efter nytår i år undersøgte sikkerheden. Konklusionen var, at det aldrig har været mere sikkert at flyve.I undersøgelsen kom det frem, at den gennemsnitlige flypassager på et fly bygget i Vesten skal flyve 5,3 millioner gange, før en ulykke sker. Selv de mest ihærdige flypassagere når allerhøjst at flyve 20.000 gange i løbet af liv, og det betyder, at uheldsraten er så lav, at en person, der flyver hver eneste dag hele sit liv, teoretisk set kan forvente 14.000 års flyvning uden et eneste uheld.
Men det betyder ikke, at man bare kan slappe helt af og sætte sig ind i hvilket som helst fly.
- Der er selvfølgelig nogle ting, man kan tænke lidt over. Blandt andet hvilket selskab, man flyver med, siger Stiggard og forklarer, at EU har lavet en liste over ikke-EU-luftfartselskaber, primært afrikanske og nogle asiatiske, som ikke har tilladelse til at lande i europæiske lufthavne, da man har konstateret, at de flyvesikkerhedsmæssige forhold ikke er i orden.
- Så hvis man tager ud, typisk som rygsækrejsende eller fordi man vil vandre i eksempelvis Nepal, så ville jeg nok lige tænke mig om en enkelt gang, før jeg fløj med dem. Der kunne jeg nok finde nogle selskaber, jeg ikke ville flyve med, siger flyvesikkerhedskonsulenten.
80 procent menneskelige fejl
Ifølge ham sker omkring 80 procent af alle flyulykker på grund af menneskelige fejl. Og det er sikkert også det, der skete da flyet styrtede ned i San Francisco i lørdags. Dog betyder det mindre, at piloten med ansvaret for landingen kun havde 43 timers erfaring i cockpittet i en Boeing 777, som netop var det fly, han skulle lande.- Man skal huske på, at han havde 10.000 flyvetimer bag sig. Så han er bestemt ikke uerfaren. Han var under oplæring, og når han er det, så sidder der en erfaren instruktør ved siden af ham, som er klar til at gribe ind, hvis der sker noget. Man kan så spekulere lidt i, hvorfor det så ikke skete i dette tilfælde. Så man kan med en vis ret godt gå ud fra, at ulykken skyldes en menneskelig fejl, forklarer Hans Christian Stiggaard.
Under landingen i San Francisco gik det for sent op for piloterne, at de kom ind med alt for lav fart. Da de forsøgte at rette op og flyve væk igen, var det for sent.
- Man kan se på den video, der er kommet frem med ulykken, at de forsøger at løfte næsen op. Faktisk løfter de den temmelig meget op, og så sker der det, at flyet staller (flyvemaskinens vinger mister deres opdrift, red.) og halen rammer jorden. Hvorfor instruktøren ikke har grebet ind, det er så ikke til at sige. For al logik siger, at det burde han have gjort, siger Hans Christian Stiggaard.
