På under ti år er der næsten sket en fordobling i andelen af unge, der kan forventes at tage en kandidatuddannelse. I Dansk Industri er man bekymret over udviklingen.
På blot ni år er der sket knap en fordobling i andelen af unge, der kan forventes at tage en uddannelse på kandidatniveau. Det viser de nyeste såkaldte profiltal fra Uddannelsesministeriet, skriver Politiken.
29 procent af de unge, der blev færdige med 9. klasse i 2012, ventes nu at få en kandidatgrad. Forventningen lå i 2003 på 16,4 procent af en ungdomsårgang.
Udviklingen chokerer Dansk Industri (DI).
»Det er et meget dramatisk tal. Regeringen havde et mål, der hed 25 procent, og det er vi fire procentpoint over nu,« siger Charlotte Rønhof, der er underdirektør i DI, til avisen. Hun fortsætter:
»Det er svært at forestille sig et så stort behov for kandidater i samfundet, uanset om det er på det private eller det offentlige arbejdsmarked. Derfor er der grund til at lade alarmklokkerne ringe«.
Derfor skal der sættes større fokus på at få unge til at vælge en uddannelse på landets erhvervsakademier »fordi de primært uddanner til det private arbejdsmarked, og det er jo der, vi skal hente væksten,« siger Charlotte Rønhof til Politiken.
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er enig i, at der skal gøres mere for at få de unge ind på korte og mellemlange videregående uddannelser.
»Tallene viser, at vi er nødt til at gøre os klart, at vi måske er nået til at skulle have et opgør med overakademiseringen. Vi skal passe på, at vi ikke gør vores uddannelsessystem alt for akademisk. Det er en god ting, at folk uddanner sig, men vi vil gerne have bredt det mere ud, så flere tager en uddannelse, der er praktisk rettet,« siger hun til avisen.
Ministeren peger ligesom DI på erhvervsakademierne som et oplagt indsatsområde.
Formand for De Studerendes Fællesråd (DSF) Jakob Ruggaard siger:
»Jeg er bange for, at hvis ministeren har tænkt sig at slå skarpt bakgear, så ender man med at smide de relativt få unge, der går på universiteterne, og som ikke er opvokset med akademikerforældre, ud igen. Det lyder, som om det her godt kunne have en social bagside, og det bekymrer mig«.
