Skærtorsdag var præget af flere trafikuheld rundt om i landet. Det var samtidig den store rejsedag i Påsken. Her kan du få et overblik over situationerne:

Midtjylland

Brande: Midtjyske Motorvej blev torsdag omkring klokken 11.30 spærret i begge retninger ved Brande, efter en lastbil med 600 smågrise er væltet. Ulykken skete, da lastbilen punkterede i sydgående retning og røg direkte igennem autoværnet og over i den anden kørebane. Den endte med at køre ud over en skrænt. Meget heldigt kom ingen mennesker til skade. Begge spor er nu åbne igen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Uheldet skete mellem afkørsel 10. og 11., og bilister blev ledt af motorvejen og gennem Brande.

Både politipatruljer og dyrlæger var på stedet. Lastbilchaufføren slap heldigvis med knubs, og der var ingen tilskadekomne. Cirka 10 små grise omkom ved ulykken.

Fyn

Aarup: To uheld ramte trafikken på den fynske motorvej, hvilket tidligere spærrede motorvejen i vestgående retning ved Aarup, oplyser Fyns Politi. Strækningen er nu åben igen, oplyser Vejdirektoratet.

Flere biler kørte sammen, fordi de kørte for tæt, men der skete alvorlige skader, oplyser politiet.

To uheld har ramt trafikken på den fynske motorvej, hvilket spærrer motorvejen i vestgående retning ved Aarup.
To uheld har ramt trafikken på den fynske motorvej, hvilket spærrer motorvejen i vestgående retning ved Aarup. Foto: Ulf / alarm112danmark.dk
Vis mere

Vestsjælland

Vemmelev: Fire biler kørte sammen på Vestmotorvejen mellem 40b Vemmelev og 41 Tjæreby. Fire personer kom let til skade. Først blev begge spor lukket ned, men de er nu begge åbne igen.

»Vi ved endnu ikke, hvad der præcist er sket, men der er ingen svært tilskadekomne,« fortæller vagthavende hos Sydsjællands Politi.