Stadig flere unge lider af stress og angst under studietiden. Danske Studerendes Fællesråd og studenterpræster er bekymrede for, at fremdriftsreformen forstærker problemerne.
Stress, depression og dårligt selvværd er nogle af de problemer, som unge studerende på de videregående uddannelser i landet døjer med.
De seneste år har et stigende antal studerende henvendt sig til Studenterrådgivningen, der rådgiver unge med psykiske eller sociale problemer. Sidste år fik 4.774 studerende hjælp mod 3.698 i 2007. Og indtil videre har over 2.500 studerende henvendt sig i år.
Studenterpræsterne på Københavns Universitet nikker genkendende til problemet. En af dem er Nicolai Halvorsen, der har hjulpet unge studerende i næsten 15 år:
»Jeg ser meget tydeligt, at de studerende tænker, at hvis ikke de præsterer godt, så får de det dårligt. Deres selvbillede afhænger af deres præstationer. Der er kommet et fokus på det individuelle, hvor mange vender problemerne indad. For eksempel tænker nogle, at de er en fiasko, hvis de dumper en eksamen,« siger han.
Nogle studerende må præsten sende videre til en læge eller andre behandlere, fordi problemet er for stort. Andre får han hjulpet gennem god dialog og støtte. De studerendes hyppigste problemer var sidste år stress, depression og selvværdsproblemer, men flere end hver femte døjede også med angst.
Nicolai Halvorsen er bekymret for, at fremdriftsreformen vil få problemet til at vokse, når den for alvor træder i kraft 1. september.
»Jeg frygter, det er ved at udvikle sig til, at universiteterne kører efter en markedstænkning, hvor de studerende bliver en form for forbruger af undervisningen. Der er ikke plads til et socialt fællesskab. Det er en kedelig udvikling. Jeg tror ikke, man får klogere eller bedre studerende ud af det,« siger han.
Med fremdriftsreformen er der lagt mere faste rammer for uddannelsesforløbet. Man skal have 30 ECTS-point (pointsystem til overførelse af merit, red.) for at fortsætte på næste semester, hvor der før var mulighed for at rykke rundt på fagene og for eksempel tage færre fag på et semester og flere på et andet.
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) deler bekymringen over de unges problemer med stress og depressioner. Dog mener han ikke, at den nye ordning bliver et problem.
»Det at tage en videregående uddannelse er en fuldtidsbeskæftigelse. Det er ikke et urimeligt krav at stille, når vi i Danmark både har gratis uddannelse og SU oveni. De unge skal som minimum finde plads til at bruge 37 timer på at være studerende. Og så må man selv disponere sin fritid i forhold til arbejde og fitness,« siger han og forklarer, at han vil følge udviklingen, men ikke ser nogen grund til at lave ændringer lige nu.
Danske Studerendes Fællesråd mener derimod, at fremdriftsreformen indeholder elementer, der fører til flere stressede studerende. Derfor vil de have den ændret.
»Fremdriftsreformen har uhyggelige risici i sig. Jeg tror, man vil opleve, at problemerne bliver værre. Der er ikke kun en forventning om, at du gør det godt på studiet. Der er også en forventning om, at du har et studiejob, høje karakterer, relevant praktik og et socialt liv. Det er urealistiske krav og en usund konkurrence. Det kan ikke være rigtigt,« siger formand Yasmin Davali.
