Antallet af fostre, der udviser livstegn efter en sen abort, er højere end hidtil antaget, viser nye tal.

For første gang nogensinde er der sat tal på, hvor mange fostre, der viser livstegn efter en sen provokeret abort.

Tidligere har fagfolk anslået, at det gælder hvert 10. foster, men nu viser en opgørelse fra Aarhus Universitetshospital Skejby, at ud af 70 sene aborter foretaget mellem august 2011 og november 2012 var 11 levendefødte, altså 16 procent. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd Lillian Bondo er overrasket over den høje andel.

- Men det er min fornemmelse fra mine kolleger, at det ikke er noget stort problem at håndtere, selvom det er en ulykkelig situation. Det kræver god information og forhåndsaftaler og procedurer for, hvordan man nænsomt og roligt behandler det foster, som viser sig at være levendefødt, så det ikke lider, siger Lillian Bondo til avisen.

Landsforeningen Spædbarnsdød ønsker, at forældre skal have mulighed for at tilvælge en såkaldt kaliumsprøjte, der inden aborten sætter fostrets hjerte i stå og dermed sikrer, at der ikke er livstegn hos det aborterede foster.

- Vi mener, forældrene skal have et informeret valg, hvor de bliver oplyst om risikoen for, at det er et levendefødt foster, og hvilke muligheder der er for, at det ikke sker, siger sekretariatschef Michael Esmann til Kristeligt Dagblad.

Peter Øhrstrøm, professor og videnskabsteoretiker ved Aalborg Universitet samt tidligere medlem af Det Etiske Råd, mener, at det rejser alvorlige etiske spørgsmål om praksis i forbindelse med tilladelser til sen abort, når fostre viser livstegn efter provokeret sen abort.

- Kravet i lovgivningen er, at de fostre, som man giver tilladelse til at abortere, ikke er levedygtige. Så når der er livstegn hos disse sent aborterede fostre, tyder det på, at man har nogle fostre, der ikke skulle have været aborteret, og at man igen bør se på regler og praksis vedrørende tilladelse til sen abort, siger han til avisen.