Stadigt flere plejehjem vender den vakuumpakkede ældre-mad ryggen. Eksperter ser en ny trend – én, der står på hjemmerørt sovs, selvsyltede asier, friskstegte frikadeller og duften af mad.

Når landets plejehjemsbeboere sætter sig til bords, så sker det for stadigt fleres vedkommende med den hjemmelavede mad på menuen, skriver Berlingske. Årsagen er, at en række plejehjem er gået tilbage til at røre farsen, banke flæsket og koge kartoflerne på egen matrikel. Og det i sådan en grad, at man kan tale om, at en ny trend er på vej, siger eksperter.

Som et eksempel på denne trend vil Aarhus Kommune inden nytår omlægge stort set alle de 52 plejehjem, så maden kan tilberedes i plejehjemmets køkken. Det sker kun fire år efter, at byrådet sendte kokkeriet ud til to centrale storkøkkener, der så skulle forsyne byens ældre borgere med mad.

Og netop centralisering af madlavningen har der længe været tendens til i landets kommuner. Sidste år tog debatten for alvor fart, da det kom frem, at plejehjemsbeboere fik serveret ugegammelt, vakuumpakket mad. Politikere på begge fløje var i oprør: »Uværdigt,« kaldte den nu tidligere socialminister Manu Sareen (R) maden – »fuldstændig urimeligt,« lød udlægningen fra Liberal Alliances Thyra Frank, der selv har en fortid som plejehjemsbestyrer. Men nu ser det så ud til, at udviklingen vender.

»I en periode var tendensen, at man gik væk fra at lave maden lokalt, men siden er der sket et skifte. Københavns Kommune var en af de første, der begyndte at arbejde med dette, men siden er flere og flere kommet med,« siger Anne Marie Beck, docent ved Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet ved Professionshøjskolen Metropol og ekspert i ældres ernæring.

Samme billede ser Ole Mørk Nielsen, formand i Lederforum, der er en sammenslutning af ledere i den kommunale ældrepleje.

»Kølemaden har været en del af kosten siden begyndelsen af 1990erne, men der er helt klart ved at ske en opblødning. Især i de nye bebyggelser har man i højere og højere grad hjemmekøkkener,« siger Ole Mørk Nielsen. Sidste år var det seks ud af ti plejehjem, der fik leveret maden udefra, har en undersøgelse, DR har foretaget, tidligere vist.

I Aarhus Kommune har man investeret massivt i at sende madlavningen tilbage til plejehjemmene. Til december skal langt de fleste plejehjem og ældrecentre kunne byde beboerne på frisklavet mad, der er stegt, kogt og bagt i små køkkener i umiddelbar nærhed af af beboernes værelser og lejligheder. En politisk prioritering, der løber op i 11 millioner kroner.

»Det giver en helt anden oplevelse af måltidet, når beboerne kan dufte maden blive tilberedt og i det hele taget kan følge med i madlavningen,« mener Jette Skive (DF), der er rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

»Det var en skandale, at madlavningen blev udliciteret til storkøkkener, og derfor var det et af mine største ønsker at få den tilbage tæt på beboerne. Opvarmet mad er bare ikke lige så lækker og indbydende, som hvis den kommer frisk fra panden,« siger rådmanden.

Jette Skive mener, at prioriteringen er alle 11 millioner værd. Kommunen investerer ikke kun i nye køkkener, men også i ernæringseksperter, der skal få appetitten yderligere på gled blandt de aarhusianske ældre.

I Københavns Kommune har man længe arbejdet med at få køkkenerne tilbage på plejehjemmene, ligesom man i Odense også har skarpt fokus på at forbedre kvaliteten af de ældres måltider. Også Sorø og Lejre kommuner er eksempler på, at man har vendt storkøkkenerne ryggen.

Ældre Sagen hilser den hjemmelavede mad varmt velkommen.

»Der skal dufte af mad på plejehjemmene,« siger Linda Lützau Nielsen, konsulent i Ældre Sagen.

»Jo længere man flytter madlavningen fra borgeren, jo sværere bliver det at kunne levere mad af en høj kvalitet. Et godt måltid handler ikke kun om, at det har et højt næringsindhold. De fysiske og sociale rammer er også meget vigtige – kan du dufte og smage maden, så er måltidet en helt anden oplevelse,« siger Linda Lützau Nielsen.

Ernæringsekspert Anne Marie Beck forklarer, at der ikke er en egentlig dokumentation for, at der rent ernæringsmæssigt skulle være en forskel på hjemmetilberedt eller hjembragt mad.

»Men det er muligt, at de ældre får en bedre livskvalitet af hjemmetilberedt mad,« siger Anne Marie Beck.

Mange ældre på plejehjem taber sig og har problemer med at holde vægten. Og det i sådan en grad, at cirka halvdelen af de ældre, der kommer på plejehjem har uplanlagte vægttab. Men her kan den hjemmerørte sovs muligvis også hjælpe til.

»Det er vigtigt, at ældre får en kost, de kan spise, synke og tygge. Laver man maden selv, er det naturligvis nemmere at tilpasse den til den enkelte beboer,« siger Anne Marie Beck.

Og det er såmænd ikke kun maden i sig selv, men hele processen i måltidet, der giver appetit.

»Man kender det jo fra sig selv: Stå i kø nede i Irma, skrælle kartofler, dække bordet – det hele er med til at give appetit. Og den proces er væk, når det hele kommer udefra,« siger Anne Marie Beck.